Naboer til Kulturhuset Bispebjerg på Dortheavej 61, som Socialdemokraterne, SF og de Radikale i København vil omdanne til klubhus for de autonome, skal også have lov til at give deres mening til kende om husets fremtid. Det mener de to konservative suppleanter til Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov og Jakob Næsager.
De to har tidligere på nettet gennemført en succesfuld underskriftindsamling om placeringen af et såkaldt "ungdomshus" på Frederikssundsvejens Skole, som ligger 500 meter fra kulturhuset. Den endte med, at over 5.000 i kvarteret skrev under på, at de ikke ønskede et kommunalt autonomhus i nabolaget, mens under 1.000 var positive.
"Det er stadig stort set de samme mennesker, som kan blive naboer. Politikerne på Rådhuset og ungdomshusets tilhængere påstår, at der ikke vil være den samme grad af modstand mod et ungdomshus på Dortheavej. Det er virkelighedsfjern ønsketænkning fra politikere, som tror, at de kan tørre ungdomshuset af på et svagt kvarter. Borgerne i Nordvest har ikke tænkt sig at opgive deres velfungerende kulturhus til fordel for en flok brostenskastende unge. Rådhuset giver efter for vold. Det gør borgerne i NV ikke," skriver Jarlov og Næsager i en pressemeddelelse.
Beboere med postnummer i København NV, som er tilhængere af at omdanne Kulturhuset Bispebjerg til autonomhus kan skrive under her. Modstandere skal give deres mening til kende her.
På søndag kl. 15 samles modstandere af et autonomhus i København NV foran kulturhuset på Dortheavej for at uddele løbesedler og opsætte plakater imod idéen. Rasmus Jarlov og Jakob Næsager forventer op til et par hundrede deltagere.
[email protected]