Naboer: Tak til politiet

Slettet Bruger,

07/10/2007

Af IKKEMIG 2

Efter en besættelse, der kun varede 20 minutter, opgav de autonome planerne om at gøre Grøndalsvænge Allé 13 til et nyt ungdomshus. Og det er beboerne i området lettede over.

"Først og fremmest må vi som beboere takke politiet for at have afsat de nødvendige ressourcer til at styre aktionen. Fra beboernes synspunkt er dagen gået bedre end frygtet. Der har ikke været ret store ødelæggelser, og naboerne er i høj grad blevet skånet, fordi politiet formåede at holde aktivisterne væk. Vi håber, at aktivisterne hermed endeligt opgiver idéen om et ungdomshus i Grøndalsvænge", siger Rasmus Jarlov, som har indsamlet næsten 1.100 underskrifter mod ungdomshus på Grøndalsvænge Allé.

Inden aktionen i går havde beboerne ryddet området for alt, som de autonome kunne bruge som kasteskyts. En beboer, der var i gang med at bygge om, fik blandt andet fjernet de fliser, der hidtil lå i haven.

"Vi havde frygtet værre"
Når beboerne på Grøndalsvænge Allé i dag står op, er det til et kvarter, der er blevet forskånet for den værste hærværk. Men det er ikke de autonomes fortjeneste, mener Rasmus Jarlov:

"Det berettiger naturligvis ikke til ros, at man kun har lavet mindre ødelæggelser. Men vi havde frygtet en værre aktion fra aktivisternes side. Dette har ikke nærmet sig de hærværksorgier, som vi har set på Nørrebro, hvilket trods alt er glædeligt. Vi håber, at dette bliver det sidste, vi kommer til at se til aktivisterne i Grøndal."

[email protected]

Kilde: