Muslimske kvinder trætte af halal-hippier

Slettet Bruger,

28/08/2007

Velmenende forsøg på at vise opbakning til tørklædeklædte, muslimske kvinder opleves af kvinderne selv lige så irriterende som kritik. Det er en central pointe i en undersøgelse, udført af den norske antropolog Kristin Eng Førde, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

"Kvinderne oplever, at de på grund af tørklædet betragtes som underkuede, uanset hvad de selv siger og gør. Og den holdning møder de også hos folk, der giver udtryk for en "jeg er på din side"-holdning. Indirekte oplever pigerne den slags støtte som en opfattelse af, at de ikke har valgt selv," forklarer antropologen.

I dybdegående interview om deres brug af tørklæde, hijab´en, giver kvinderne udtryk for, at forældre måske nok har bestemte forventninger til dem, men at det ikke kan sammenlignes med tvang.

"Hvad er frivilligt i vores eget liv? Vi er alle præget af vores kultur, miljø og omgivelsernes syn på os. Og det er den forståelse, pigerne efterlyser. For os kan det virke, som om at de er underlagt forældrenes holdninger, men for dem er det vigtigt at vise respekt for forældrene. Og så længe folk ikke sætter sig ind i nuancerne, er pigerne trætte af at blive mødt med medlidenhed," siger Kristin Engh Førde.

[email protected]


Kilde: