Minister vil ikke gribe ind mod spam med papirsreklamer

Det er ulovligt at spamme andres indbokse med emails, men det skal - i hvert fald indtil videre - fortsat være lovligt at smide alle de papirsrekla...

Slettet Bruger,

15/05/2008

Det er ulovligt at spamme andres indbokse med emails, men det skal - i hvert fald indtil videre - fortsat være lovligt at smide alle de papirsreklamer ind af folks brevsprækker, som man lyster, selvom modtagerne har sagt nej tak. Det var budskabet fra transportminister Carina Christensen i dag under et samråd i Folketinget.

"Jeg vil lade branchen finde frem til en frivillig og bedre ordning, end den som findes i dag. Først hvis de ikke kan finde ud det, kan der blive brug for lovgivning," sagde hun ifølge eb.dk.

Det var ikke et svar, som Enhedslistens Per Clausen var tilfreds med.

"Det kan vel ikke være så svært at få firmaerne til at administerere det her," sagde han og fortsatte: "Hvis danskerne vil have reklamer for økologisk havregrund eller en ugeavis, kan de melde selv sig til og bede om det. Og hvis ikke skal de selvfølgelig ikke have nogen."

[email protected]

Kilde: