Mindst 12 mister livet hvert år efter fejlmedicinering

Slettet Bruger,

21/09/2007

Mindst 2.000 mennesker får hvert år forkert medicin på et dansk hospital, og det koster 12 af dem livet. Senest kostede en overdosis morfin en gravid kvinde og hendes ufødte barn livet på Næstved Sygehus.

"Det at give medicin i dag er blevet meget kompliceret med mange muligheder for at begå fejl. Typisk kan det være, at der gives den forkerte dosis, forkert medicin eller at den gives til den forkerte patient," siger lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, til TV Avisen.

Torben Mogensen, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, mener at konsekvenserne ved fejlmedicinering er blevet større, fordi medicinen er blevet meget kraftigere. Derfor efterlyser han IT-systemer, der skal hjælpe personalet, når der skal uddeles medicin.

EU-regler en forhindring
"Man skal ikke kun stole på den menneskelige hjerne i sådan nogle komplekse procedurer. Man er nødt til at have nogle sikkerhedsprocedurer, ligesom man har i luftfarten," siger han.

Han foreslår også, at medicinpakkerne laves om, så de er lettere at skelne fra hinanden, men det er umuligt på grund af EU-lovgivning.

[email protected]

Kilde: