Mens vi venter på det offentlige - sygefravær i det private er faldet

Samme dag som regeringen tager hul på en række trepartsdrøftelser, der skal munde ud i nye initiativer, der kan knække danskernes sygefraværskurve,...

Slettet Bruger,

11/09/2008

Samme dag som regeringen tager hul på en række trepartsdrøftelser, der skal munde ud i nye initiativer, der kan knække danskernes sygefraværskurve, viser nye tal overraskende at sygefraværet er faldet i de private virksomheder. Det skriver jp.dk. Fra 2006 til 2007 faldt sygefraværet fra 4,4 til 3,9 procent blandt de 710.00 ansatte i Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder, selv om virksomhederne i samme periode tog imod mange nye ansatte fra udkanten af arbejdsmarkedet.

De nye tal får DA til at opfordre regeringen til at rette fokus mod det offentliges sygefravær i trepartsforhandlingerne.

"De private virksomheder kan godt selv finde ud af at nedbringe sygefraværet. Vi har ikke brug for, at politikere vil lægge lovgivning og centrale krav ned over de private arbejdspladser. Man skulle i stedet fokusere på det høje sygefravær i den offentlige sektor," siger Henrik Bach Mortensen, administrerende direktør i Da, til jp.dk.

Både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og KL-formand Erik Fabrin afviser dog at friholde private virksomheder fra nye reguleringer.

Sygefraværet i det offentlige var i 2006 på 5,56 procent. Tallene fra 2007 er endnu ikke tilgængelige.

[email protected]

Kilde: