I 2005 og 2006 deltog der kun børn i 21 medicinske forsøg ud af i alt 600 forsøg med medicin til børn. Den normale praksis har været at teste medicinen på voksne og derefter sjusse sig frem til en børnedosis på baggrund af kropsvægt. Men en EU-lov, der trådte i kraft i torsdags, ændrer dette. I fremtiden skal medicin til børn også være testet på børn. Og det rejser ifølge etiske meningsdannere en række dilemmaer, skriver Kristeligt Dagblad.
"Nogle forsøg er ufarlige. Men ved de farlige forsøg er det er vigtigt, at forældre ikke spiller hasard med børns liv. Hvis man overtaler, presser eller måske ligefrem betaler forældrene, er der en risiko for, at børnene bliver ofre. En anden risiko er, at forældrene ikke nødvendigvis har de saglige eller nødvendige forudsætninger for at træffe den beslutning. Men det er altid nemmere at træffe en beslutning om andre og melde andre til et forsøg", siger Jon Andersen, der er medlem af Etisk Råd.
Mette Rasmussen, professer, ph.d. ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, og medlem af Videnskabsetisk Komite, har også fokus på problemstillingen, men peger dog på fornuften i de nye regler for forsøg.
"Børn er ikke små voksne, og derfor skal der laves forsøg med børn. Men hvis vi kan skåne børnene fra at være med i forsøg, skal vi det. Det må ske alle steder, hvor det er muligt at få samme viden ved at bruge voksne forsøgspersoner. Det skal være etisk forsvarligt, for børn er ikke selv i stand til at bestemme, om de vil være med," siger Mette Rasmussen.
Børn vil dog stadig ikke skulle teste medicin første gang. Inden medicinen testes på den udvalgte målgruppe, afprøves den nemlig på en lille gruppe voksne, raske forsøgspersoner.
