Liberal Alliance til VK: Lyt til jeres vælgere

Tidligere i dag offentliggjorde Politiken en vælgerundersøgelse, som viste, at en betragtelig del af VK-vælgerne ønsker at reducere Dansk Folkepart...

Slettet Bruger,

03/05/2009

Tidligere i dag offentliggjorde Politiken en vælgerundersøgelse, som viste, at en betragtelig del af VK-vælgerne ønsker at reducere Dansk Folkepartis indflydelse og magt. Det har fået Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til at reagere i en pressemeddelelse.

"Det er forståeligt, at brede vælgergrupper i V og K er stærkt utilfredse med DF's dominerende opførsel i dansk politik. Det er deprimerende at være vidne til de knæfald for DF, som regeringen gang på gang ydmyger sig selv med," siger Anders Samuelsen, og fortsætter:

"DF's skadelige virkning for samfundsudviklingen kan ikke undervurderes. Nødvendige reformer aflyses, populistiske enkeltsager medfører overregulering og kontrol, det kommunale selvstyre amputeres, og det nationale fællesskab korrumperes til en angstprovokerende dem-eller-os diskussion."

Anders Samuelsen mener ikke, at der kan føres borgerlig politik i Danmark før Dansk Folkepartis monopol på magten bliver brudt. Det må VK-regeringen efterhånden erkende:

"Jeg efterlyser en statsminister, der stiller DF stolen for døren. Enten begynder regeringen at føre liberal-borgerlig politik, ellers kan den lige så godt gå af," afslutter Anders Samuelsen i pressemeddelelsen.

[email protected]

Kilde: