"Vi vil ikke igen være med til en valgkamp, hvor vi omfordeler mere af den store kage til os alle sammen," udtaler Lene Espersen til Politiken.
Sådan var valgkampen i 2005, men regeringen har allerede spenderet rigeligt i forbindelse med trepartsaftalen og kommuneaftalen, mener den konservative justitsminister. Hun advarer imod, at der bliver brugt for mange penge på kvalitetsreformen, der skal komme til efteråret. Justitsministeren indrømmer også, at nedsættelsen af taksterne i børnehaver og vuggestuer, som var en af regeringens mærkesager i forrige valgkamp, var en fejl.
"Set i bagklogskabens lys burde vi i stedet have brugt nogle af pengene på at løfte den pædagogiske kvalitet i børnehaverne. Og så kunne vi have brugt resten af pengene på at hjælpe de svagest stillede børn, hvor forældrene er alkoholikere eller narkomaner," siger hun.
Frygter Venstres overbudspolitik
Lene Espersen er dog bange for, at Venstre vil fortsætte sin hidtidige kurs, hvor man har været meget gavmild med uddeling af skattekronerne.
"Venstre er blevet et stort midterparti, og partiet har en ekstremt stor vælgergruppe, som skal tilgodeses. Derfor er jeg meget nervøs for, at Venstre i takt med, at tiden går, og de andre partier råber højere og højere, også forfalder til at komme med en kæmpemæssig pose penge og annoncere en masse nye initiativer. Det mener jeg simpelthen ikke, at der er råd til," siger Lene Espersen, som hellere vil rette nye udgifter mod de allersvageste end som gaver til hele befolkningen.
Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen mener, at det var helt rigtigt at nedsætte taksterne i daginstitutionerne, og at de Konservative i øvrigt bør feje for egen dør først.
V: De Konservative vil også bruge penge
"Lene Espersen skal være velkommen til at sige det, hun vil. Men mig bekendt kommer der lige så mange udgiftsdrivende forslag fra den konservative folketingsgruppe som fra Venstres," siger han til Politiken og fastholder, at Venstre er et økonomisk ansvarligt parti.
Den konservative justitsminister er dog stadig indstillet på at gå til valg på en ny VK-regering, men hun øjner muligheder for nye samarbejder.
"Jeg har været glad for samarbejdet med Dansk Folkeparti, som har givet stabilitet. Men på nogle punkter har det været lidt vanskeligt. Og i forhold til to af de store udfordringer, vi står over for - integration og globaliseringen - tror jeg, at både Ny Alliance og de Radikale er spillere, der ikke er til at komme uden om. De kan være med til at trække DF over i en mere globaliseringsvenlig retning," siger hun.
LBO