Den politisk motiverede vold og hærværk har igennem efterhånden en del årtier i Danmark næsten udelukkende været et venstrefløjsfænomen. Vi ser det også i denne valgkamp, hvor unge fra Enhedslisten nu vil blive sigtet for hærværk mod plakater fra Venstre og Dansk Folkeparti, hvor et helt site er blevet lavet med det formål at vise billeder af hærværk mod DF-plakater, og hvor man rundt omkring i København kan se vandalisering af næsten udelukkende borgerlige politikeres plakater.
Her på siderne har vi gang på gang problematiseret denne tendens, som i sin mest ekstreme form repræsenteres af de autonome og deres kamp for at få kommunen til at stille et klubhus til rådighed for deres aktiviteter. Men det er som om man i den offentlige debat, herunder de andre medier - også dem der kalder dig borgerlige - ikke rigtigt er opmærksom på problemet. "Herregud, lad nu de unge," synes mottoet at være.
Én ting er sikkert: Havde det været borgerlige, der så konsekvent ødelagde venstrefløjens valgplakater, så var det i langt højere grad blevet problematiseret. I den offentlige debat var der blevet talt med bekymring om højrefløjens radikalisering, og man ville mindes dengang i 30'erne, hvor KU'ere kom i jævnlige slagsmål med kommunister og socialdemokrater.
Nu er det bare de sædvanlige venstreorienterede, der gør det, og det er jo ikke en nyhed, det er business as usual, så det går nærmest ubemærket hen. I journalistfaget taler man om, at en hund, der bider en mand, ikke er en nyhed. Men en mand, der bider en hund, er! Når venstreorienterede ødelægger i den politiske kamp, så er det som en hund, der bider en mand - ikke noget særligt at rapportere om. Borgerlige vandaler ville derimod være en "mand bider hund"-historie.
Problemet med den venstreorienterede hærværk mod anderledes tænkendes ytringer forsvinder imidlertid ikke, bare fordi medier og meningsdannere ikke synes, det er værd at problematisere. Tværtimod risikerer det at blive meget værre, fordi det ikke møder fordømmelse i brede kredse.
Her på siderne har vi gang på gang problematiseret denne tendens, som i sin mest ekstreme form repræsenteres af de autonome og deres kamp for at få kommunen til at stille et klubhus til rådighed for deres aktiviteter. Men det er som om man i den offentlige debat, herunder de andre medier - også dem der kalder dig borgerlige - ikke rigtigt er opmærksom på problemet. "Herregud, lad nu de unge," synes mottoet at være.
Én ting er sikkert: Havde det været borgerlige, der så konsekvent ødelagde venstrefløjens valgplakater, så var det i langt højere grad blevet problematiseret. I den offentlige debat var der blevet talt med bekymring om højrefløjens radikalisering, og man ville mindes dengang i 30'erne, hvor KU'ere kom i jævnlige slagsmål med kommunister og socialdemokrater.
Nu er det bare de sædvanlige venstreorienterede, der gør det, og det er jo ikke en nyhed, det er business as usual, så det går nærmest ubemærket hen. I journalistfaget taler man om, at en hund, der bider en mand, ikke er en nyhed. Men en mand, der bider en hund, er! Når venstreorienterede ødelægger i den politiske kamp, så er det som en hund, der bider en mand - ikke noget særligt at rapportere om. Borgerlige vandaler ville derimod være en "mand bider hund"-historie.
Problemet med den venstreorienterede hærværk mod anderledes tænkendes ytringer forsvinder imidlertid ikke, bare fordi medier og meningsdannere ikke synes, det er værd at problematisere. Tværtimod risikerer det at blive meget værre, fordi det ikke møder fordømmelse i brede kredse.
