Undervisningsminister Bertel Haarder vil overveje, om der skal indføres bompenge for danskere, der har taget en uddannelse, men vælger at bosætte sig i udlandet. Betal eller du må ikke forlade landet, skal beskeden lyde til danskere med udlængsel. "Det lyder som en spændende tanke. Jeg glæder mig til at læse de nærmere detaljer i forslaget," siger han om idéen, der kommer fra de økonomiske vismænd.
Bertel Haarder bør ikke tænke længe over det forslag, før han afviser det blankt. At ville lægge skat på borgernes udrejse, blot fordi disse har benyttet sig af de tilbud, som den danske velfærdsstat stiller til rådighed, er en absurd idé, der har sit udgangspunkt i den tanke, at danskerne er at betragte som statens ejendom. Man forstår tanken, hvis vi taler om en landmand, der fodrer sin ko, som så til gengæld bliver malket af naboen i ly af nattens mulm og mørke, men her har vi med mennesker at gøre!
Mennesker, som har fået at vide, at velfærdsstaten er næstekærligheden sat i system, en institution som giver til os alle, for at vi kan have lige muligheder, men som nu pludselig truer med at skifte form til et forretningskoncept, der har passet og plejet sin investeringsobjekter - danskerne - og nu frygter, at de skal søge andre samarbejdspartnere. Som vismand Jan Rose Skaksen også formulerer det: "Den danske model er ikke robust over for globaliseringen. Udvandringen fra Danmark er stigende blandt højtuddannede, og fortsætter den udvikling kan det føre til et stort dræn af penge ud af de offentlige finanser."
Skaksen har ret i sine betragtninger, den danske velfærdsstat er vitterligt ikke økonomisk bæredygtig i en tid, hvor det i højere og højere grad bliver almindeligt for driftige mennesker at lægge deres arbejdskraft i andre lande end Danmark. Men i stedet for at lægge skat på udlængsel bør politikerne overveje, hvordan de kan gøre det attraktivt at blive. Langt, langt de fleste danskere - også de højt uddannede - vil jo allerhelst blive i fødelandet, hvor de har deres familie og kender kulturen ud og ind.
Når de alligevel i stigende grad forlader landet, så skyldes det, at Danmark p.g.a. det høje skattetryk er et af de lande i OECD, hvor man har mindst økonomisk gevinst af at tage en uddannelse. Danske mænd forøger ifølge OECD kun deres livsindkomst med gennemsnitligt 4,8 procent ved at tage en videregående uddannelse, for kvinder er det endnu magrere 3,4 procent. Anderledes ser det ud i lande som Finland, Schweiz og USA, hvor man med en videregående uddannelse kan forøge sin livsindkomst med 10-15 procent.
Hvis politikerne bare ville gøre det fordelagtigt at arbejde i Danmark, så ville de kunne undvære DDR-lignende løsninger som skat på udrejse.
Bertel Haarder bør ikke tænke længe over det forslag, før han afviser det blankt. At ville lægge skat på borgernes udrejse, blot fordi disse har benyttet sig af de tilbud, som den danske velfærdsstat stiller til rådighed, er en absurd idé, der har sit udgangspunkt i den tanke, at danskerne er at betragte som statens ejendom. Man forstår tanken, hvis vi taler om en landmand, der fodrer sin ko, som så til gengæld bliver malket af naboen i ly af nattens mulm og mørke, men her har vi med mennesker at gøre!
Mennesker, som har fået at vide, at velfærdsstaten er næstekærligheden sat i system, en institution som giver til os alle, for at vi kan have lige muligheder, men som nu pludselig truer med at skifte form til et forretningskoncept, der har passet og plejet sin investeringsobjekter - danskerne - og nu frygter, at de skal søge andre samarbejdspartnere. Som vismand Jan Rose Skaksen også formulerer det: "Den danske model er ikke robust over for globaliseringen. Udvandringen fra Danmark er stigende blandt højtuddannede, og fortsætter den udvikling kan det føre til et stort dræn af penge ud af de offentlige finanser."
Skaksen har ret i sine betragtninger, den danske velfærdsstat er vitterligt ikke økonomisk bæredygtig i en tid, hvor det i højere og højere grad bliver almindeligt for driftige mennesker at lægge deres arbejdskraft i andre lande end Danmark. Men i stedet for at lægge skat på udlængsel bør politikerne overveje, hvordan de kan gøre det attraktivt at blive. Langt, langt de fleste danskere - også de højt uddannede - vil jo allerhelst blive i fødelandet, hvor de har deres familie og kender kulturen ud og ind.
Når de alligevel i stigende grad forlader landet, så skyldes det, at Danmark p.g.a. det høje skattetryk er et af de lande i OECD, hvor man har mindst økonomisk gevinst af at tage en uddannelse. Danske mænd forøger ifølge OECD kun deres livsindkomst med gennemsnitligt 4,8 procent ved at tage en videregående uddannelse, for kvinder er det endnu magrere 3,4 procent. Anderledes ser det ud i lande som Finland, Schweiz og USA, hvor man med en videregående uddannelse kan forøge sin livsindkomst med 10-15 procent.
Hvis politikerne bare ville gøre det fordelagtigt at arbejde i Danmark, så ville de kunne undvære DDR-lignende løsninger som skat på udrejse.
