Leder: Sælg DSB

Slettet Bruger,

17/07/2007

DSB har ikke som mål at tjene penge. DSB er ejet af den danske stat, og er dermed ikke primært afhængig af kundernes gunst, men af politisk velvilje. DSB står derfor ikke primært til regnskab for sine resultater hos kunderne, men hos politikerne.

Det er derfor også ganske tydeligt, at enhver kritik bliver begrundet direkte eller indirekte politisk. "Vi skal betjene en masse strækninger, der ikke er rentable", "skinnerne er dårlige", "det sner" osv. Og når det ikke bliver begrundet direkte politisk, undskylder man sig med vejret. Om vinteren er det sneen, og sommeren er det solen, og om efteråret er det bladene. Og så kører de ikke hurtigere end for 40 år siden.

Hos Arriva, der ikke er ejet af den danske stat, benytter man sig ikke af den slags undskyldninger. Hos Arriva er man klar over, at man i højere grad skal stå til ansvar over for kunderne - altså dem der kører med deres tog. Arriva har de samme kører planer hele året - til trods for, at man kører på de samme skinner som DSB. De har endda sagt, at de kan køre København - Århus for det halve af hvad DSB kan - og tilsyneladende også hurtigere.

Er de troldmænd eller står de i ledtog med satan? Eller er det sådan, at private virksomheder er nødt til at have et andet fokus end statslige virksomheder og institutioner?

Spørgsmålet er, om passagererne ikke er bedst tjent med, at blive fragtet af et togselskab, der i langt højere grad er nødt til at betjene sine kunder i stedet for at stille politikere tilfredse?

Heldigvis lader det til, at politikerne er ved at være klar til at sælge. Og det er ikke et sekund for tidligt.

Kilde: