Danmarks Radio har tydeligvis begået en brøler ved at bede partiernes folketingskandidater erklære sig enige eller uenige i dette udsagn: "Det er vigtigere at forbedre velfærden end at sætte skatten ned." Spørgsmålet skal besvares, hvis kandidaterne vil deltage i den matchning af vælgere og politikere, som DR vil tilbyde brugerne af dr.dk i en kommende valgkamp.
Modsætningen er meningsløs. Også tilhængerne at skattelettelser mener naturligvis, at lavere skat vil føre til mere velfærd, forstået som trivsel for danskerne. Dette at have det godt er jo i meget høj grad afhængig af en opfattelse af, at man er herre i sit eget liv, herunder også herre over sin egen indtægt. De, der tror det modsatte, kunne jo spørge sig selv, hvor meget velfærd danskerne mon ville have, hvis de skulle betale 100 procent i skat. Så ville nok kun et fåtal af masochister opfatte deres liv som fyldt med trivsel.
Danmarks Radio er formentlig kommet til at sætte lighedstegn mellem begrebet velfærd, og så de ydelser vi modtager fra det offentlige. De kaldes ganske vist velfærdsydelser i den offentlige debat, og det er i sig selv et sprogligt genialt trick af velfærdsstatens (der var den igen) tilhængere. Men der er ingen grund til, at DR driver den endnu videre og nu simpelthen bare kalder alt, hvad der kommer ud af det offentlige apparat, for velfærd. Hvis der ikke sættes en stopper nu, så risikerer vi jo, at DR ved næste valg tager det sidste og endegyldige skridt til velfærdsstatens konsolidering og simpelthen bare kalder alle offentligt leverede serviceydelser for godhed. "Er du enig eller uenig: Det er vigtigere at gøre godt end at sætte skatten ned?" Æd den, borgerlige! Godhedsstaten er vores, I vil ondhedsstaten. Gnæk, gnæk ...
Fejl begås af alle, og DR skulle ikke have hørt et ondt for det, hvis man havde rettet denne. Men det vil man altså ikke. Man hævder, at man blot har taget et udsagn fra den politiske debat, og nu beder man så politikere og vælgere forholde sig til det. Også selvom man på den måde beder knap halvdelen af Folketingets medlemmer om at besvare et spørgsmål, som for dem ikke giver mening. Så kan de jo bare lade være med at svare, siger programchef Per Bjerre, velvidende at politikerne så ikke deltager i matchningen med vælgerne, fordi den kræver svar på alle spørgsmål.
Hellere være dum og arrogant end at skulle rette en fejl og sende nye spørgeskemaer ud, synes moralen i Danmarks Radio at være.
Modsætningen er meningsløs. Også tilhængerne at skattelettelser mener naturligvis, at lavere skat vil føre til mere velfærd, forstået som trivsel for danskerne. Dette at have det godt er jo i meget høj grad afhængig af en opfattelse af, at man er herre i sit eget liv, herunder også herre over sin egen indtægt. De, der tror det modsatte, kunne jo spørge sig selv, hvor meget velfærd danskerne mon ville have, hvis de skulle betale 100 procent i skat. Så ville nok kun et fåtal af masochister opfatte deres liv som fyldt med trivsel.
Danmarks Radio er formentlig kommet til at sætte lighedstegn mellem begrebet velfærd, og så de ydelser vi modtager fra det offentlige. De kaldes ganske vist velfærdsydelser i den offentlige debat, og det er i sig selv et sprogligt genialt trick af velfærdsstatens (der var den igen) tilhængere. Men der er ingen grund til, at DR driver den endnu videre og nu simpelthen bare kalder alt, hvad der kommer ud af det offentlige apparat, for velfærd. Hvis der ikke sættes en stopper nu, så risikerer vi jo, at DR ved næste valg tager det sidste og endegyldige skridt til velfærdsstatens konsolidering og simpelthen bare kalder alle offentligt leverede serviceydelser for godhed. "Er du enig eller uenig: Det er vigtigere at gøre godt end at sætte skatten ned?" Æd den, borgerlige! Godhedsstaten er vores, I vil ondhedsstaten. Gnæk, gnæk ...
Fejl begås af alle, og DR skulle ikke have hørt et ondt for det, hvis man havde rettet denne. Men det vil man altså ikke. Man hævder, at man blot har taget et udsagn fra den politiske debat, og nu beder man så politikere og vælgere forholde sig til det. Også selvom man på den måde beder knap halvdelen af Folketingets medlemmer om at besvare et spørgsmål, som for dem ikke giver mening. Så kan de jo bare lade være med at svare, siger programchef Per Bjerre, velvidende at politikerne så ikke deltager i matchningen med vælgerne, fordi den kræver svar på alle spørgsmål.
Hellere være dum og arrogant end at skulle rette en fejl og sende nye spørgeskemaer ud, synes moralen i Danmarks Radio at være.
