Leder: Offer for systemet

Moderen til den 15-årige dreng, som i påsken slog Deniz Uzun ihjel med et kølleslag mod hovedet, er måske nok et offer, men ikke på den måde, hun s...

Slettet Bruger,

03/04/2008

Moderen til den 15-årige dreng, som i påsken slog Deniz Uzun ihjel med et kølleslag mod hovedet, er måske nok et offer, men ikke på den måde, hun selv gerne vil udlægge det. Hun har en meget klar forestilling om, at hun og hendes familie er blevet svigtet af kommunen, fordi den ikke forhindrede sønnen i at begå den alvorligste forbrydelse, som findes. Men virkeligheden er, at hun nærmere er blevet svigtet, fordi ingen har gjort hende klart, at hun selv er ansvarlig for sit liv og til en vis grad også for sine sønners liv.

"Jeg er harm og tosset. Hvis min søn havde fået det skoletilbud noget før, så havde han ikke rendt rundt ude på Polensgade den dag," har hun sagt. Måske, det kan ikke udelukkes, omend det synes sandsynligt, at han så bare havde slået en anden ned i en anden gade en anden dag. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at hun kan få sig selv til at sige det. Hendes ansvarsfralæggelse er formentlig et produkt af mange års ophold i et socialt system, som har hjulpet hende med at bilde sig selv ind, at al hendes elendighed hidrører fra forhold, der intet har med hendes egne valg at gøre.

Virkeligheden er jo, at moderen efter alt at dømme bærer en ganske stor del af skylden for, at hendes søn er endt, som han er. Hun er ifølge en rapport fra kommunen alkohol- og pillemisbruger. Hun har fire sønner med tre forskellige mænd, et tydeligt tegn på at hun har prioriteret sine egne romantiske affærer højere end hensynet til sine børn. Hun har til tider erkendt, at hun ikke kunne håndtere sin søn, men har så alligevel ikke villet lade kommunen anbringe ham uden for hjemmet. Svigt på svigt på svigt.

Hvorfor skyder hun så skylden på kommunen? Måske fordi hun har mødt for mange socialrådgivere af Hanne Reintoft-typen. Den slags der ser det som deres mål i jobbet at få klienterne til at forlige sig med deres mistrøstige situation ved at bilde dem ind, at de ikke selv er ansvarlige. Men som så til gengæld har udelukket alle former for forbedring, fordi forbedring aldrig kan komme uden en erkendelse af, at livet i høj grad er et produkt af ens egne valg, og at måden at komme ud af elendigheden på er at træffe andre valg, end man hidtil har gjort.

Hvis moderen og hendes familie er ofre, så er de ofre for et system, der gør alt for meget for sine klienter, herunder at bekræfte dem i, at de roligt kan give systemet skylden for alle deres problemer.

Kilde: