Når de Konservative går tilbage ved næste valg, som forudset af bl.a. politisk kommentator Henrik Qvortrup, så har de kun sig selv at takke for det. I alt, alt for lang tid har Det Konservative Folkeparti været ledet af Bendt Bendtsen, som ikke har haft det mindste begreb skabt om, hvilken politisk kurs partiet skulle slå ind på. Det ene øjeblik har man råbt om skattelettelser, det andet har man brøstet sig af deltagelse i forlig, hvor endnu flere penge blev brugt på alt andet end skattelettelser. Man har på den ene side talt om personligt ansvar og grænser for, hvad politikere skal træffe beslutninger om, men på den anden side har man forbudt lommeknive, og man har truet med at forbyde sodavandsautomater på skoler. Konservative politikere har sagt, at velfærdsstaten er gået over gevind, og at der er for mange tilskud til de velstillede, men de har også efterspurgt kommunale korps af babysittere og bedstemors ret til at holde fri med løn på barnebarnets første sygedag.
Dette politiske miskmask er kommet i fraværet af en leder med evner til at skabe en rød tråd i de Konservatives politiske idéer. Det har flydt i nu otte år, det har været fuldstændigt tilfældigt, hvad der er blevet sagt, fordi man ofte bare har fremført, hvad man troede var populært - uden hensyntagen til om det eventuelt kunne kollidere med tidligere synspunkter. Bendt Bendtsen har ikke haft det minimum af intellektuelt overskud, som er nødvendigt for at holde en fast kurs, men man er fortsat med ham, selvom hans mangler har været åbenlyse for de fleste normalt begavede mennesker. For roens skyld, har det lydt i partiet, men for vælgerne er ro ikke nok, de vil have en klar politisk linje, som de kan bakke op om, og derfor har de Konservative haft så miserabel en tilslutning under Bendtsens lederskab.
Og roen holder jo ikke engang evigt. Efter det kommende valgnederlag vil man i partiet kræve, at Bendtsen går af, hvis han ikke selv kommer kravet i forkøbet og går af sig selv. Så skal man alligevel gennemføre et ledervalg med Lene Espersen og Connie Hedegaard som de to absolutte favoritter, et ledervalg som man lige så godt kunne have taget for et år siden, så man havde undgået valgnederlaget. Ansvaret for dette unødvendige nederlag bærer alle i partiet, folketingsgruppen såvel som græsrødderne. Ingen - på nær Konservativ Ungdom og Allerød-borgmester Eva Nejstgaard - havde modet til at sige sandheden om Bendt Bendtsen. Alle frygtede for deres små eller store poster i partihierarkiet, og alle satte personlig vinding over partiets og det borgerlige Danmarks bedste. Mange konservative opfatter udtrykket "rettidig omhu" som en indgroet del af partiets identitet - men tilfældet Bendt Bendtsen er et eksempel på, at ingen i partiet har udvist det, da det var nødvendigt.
Dette politiske miskmask er kommet i fraværet af en leder med evner til at skabe en rød tråd i de Konservatives politiske idéer. Det har flydt i nu otte år, det har været fuldstændigt tilfældigt, hvad der er blevet sagt, fordi man ofte bare har fremført, hvad man troede var populært - uden hensyntagen til om det eventuelt kunne kollidere med tidligere synspunkter. Bendt Bendtsen har ikke haft det minimum af intellektuelt overskud, som er nødvendigt for at holde en fast kurs, men man er fortsat med ham, selvom hans mangler har været åbenlyse for de fleste normalt begavede mennesker. For roens skyld, har det lydt i partiet, men for vælgerne er ro ikke nok, de vil have en klar politisk linje, som de kan bakke op om, og derfor har de Konservative haft så miserabel en tilslutning under Bendtsens lederskab.
Og roen holder jo ikke engang evigt. Efter det kommende valgnederlag vil man i partiet kræve, at Bendtsen går af, hvis han ikke selv kommer kravet i forkøbet og går af sig selv. Så skal man alligevel gennemføre et ledervalg med Lene Espersen og Connie Hedegaard som de to absolutte favoritter, et ledervalg som man lige så godt kunne have taget for et år siden, så man havde undgået valgnederlaget. Ansvaret for dette unødvendige nederlag bærer alle i partiet, folketingsgruppen såvel som græsrødderne. Ingen - på nær Konservativ Ungdom og Allerød-borgmester Eva Nejstgaard - havde modet til at sige sandheden om Bendt Bendtsen. Alle frygtede for deres små eller store poster i partihierarkiet, og alle satte personlig vinding over partiets og det borgerlige Danmarks bedste. Mange konservative opfatter udtrykket "rettidig omhu" som en indgroet del af partiets identitet - men tilfældet Bendt Bendtsen er et eksempel på, at ingen i partiet har udvist det, da det var nødvendigt.
