Man hører fra tid til anden beretninger i pressen om pigernes dominans i folkeskolen, hvor de modsat drengene både kan sidde stille, huske deres bøger og aflevere stile til tiden, og på de fleste videregående uddannelser er der nu flere kvindelige end mandlige studerende. Fra alle sider bliver denne tendens tolket som et varsel om, at kvinder om ganske få år vil dominere i både erhvervslivet og forskningsverdenen - omend nok ikke i naturvidenskaben.
Der er grund til at advare mod den forestilling allerede nu. Ikke fordi der vil være noget galt med det, hvis kvinder i højere grad indtager hidtil mandsdominerede positioner i samfundet. Hvis kvinderne når dertil uden statsligt fastsatte kvoter, vil det kun være en lykkelig situation, fordi det vil være et resultat af dygtighed og føre til en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i vores samfund. Når man må advare, så skyldes det kun, at forestillingen formentlig er forkert. Selvom kvinder i antal vinder frem på de videregående uddannelser, så vil de sandsynligvis heller ikke om 25, 50 eller 100 år udgøre hovedparten af danske erhvervsledere og forskere.
Mænd vil også fremover besætte en større del af topposterne i samfundet, fordi de allerede fra barnsben drømmer om at udrette noget helt særligt. I børnehaven klæder de sig ud som superhelte - Spiderman, Batman, Superman - fordi deres inderste drøm er at blive noget virkeligt stort: En person som andre vil se op til og beundre. Pigerne klæder sig ud som prinsesser, fordi de gerne vil feteres for deres smukke ydre og kunne leve glamourøst uden at skulle gøre en indsats for det.
Hvorfor der er sådan en forskel på kønnene, kan man strides om i lang tid - især hvis der både er kvinder og mænd i selskabet - men forskningen i menneskets evolution synes efterhånden at have fastslået, at piger og drenge er født forskellige, fordi der kræves forskellige ting af dem for at få succes, hvilket i evolutionsforstand er ensbetydende med at sætte levedygtige børn i verden.
Kvinder i alle kulturer vælger i meget høj grad mænd med høj social status som fædre til deres børn - derfor higer drengebørn efter høj social status fra de er helt små, indtil de går i graven. Det er mandekønnets måde at sikre sig, at kvinder vil føde deres børn. Omvendt vælger mænd i alle kulturer i meget høj grad kvinder med et smukt ydre som mødre til deres børn - derfor stræber pigebørn efter at være smukke fra de er helt små, indtil de går i graven. Sådan kan de få fat i en attraktiv far til deres børn.
Fordi kvinder i dag stadig vælger mænd på baggrund af deres evne til at score kassen eller være en betydningsfuld person i samfundet, og fordi mænd i dag stadig opfatter indtjeningspotentiale og social status hos deres kommende partner som helt underordnet forhold som BH-størrelse, et sødt smil og smukke øjne, vil mænd også i fremtiden gøre en større indsats end kvinder for at nå til tops i deres fag. Og derfor vil flere mænd end kvinder nå til tops.
Og når vi så når dertil, hvor kvinder trods talrigere repræsentation på de videregående uddannelser igennem 25, 50 eller 100 år stadig besætter færre af topstillingerne i forskningsverdenen og erhvervslivet, så er det allerede nu på sin plads at sige, at det ikke skyldes diskrimination, og at løsningen ikke er at indføre kvoter, hvis man da ellers går op i, at stillingerne skal besættes af de dygtigste.
Sådan er det bare - fordi indsats og resultat følges ad.
Der er grund til at advare mod den forestilling allerede nu. Ikke fordi der vil være noget galt med det, hvis kvinder i højere grad indtager hidtil mandsdominerede positioner i samfundet. Hvis kvinderne når dertil uden statsligt fastsatte kvoter, vil det kun være en lykkelig situation, fordi det vil være et resultat af dygtighed og føre til en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i vores samfund. Når man må advare, så skyldes det kun, at forestillingen formentlig er forkert. Selvom kvinder i antal vinder frem på de videregående uddannelser, så vil de sandsynligvis heller ikke om 25, 50 eller 100 år udgøre hovedparten af danske erhvervsledere og forskere.
Mænd vil også fremover besætte en større del af topposterne i samfundet, fordi de allerede fra barnsben drømmer om at udrette noget helt særligt. I børnehaven klæder de sig ud som superhelte - Spiderman, Batman, Superman - fordi deres inderste drøm er at blive noget virkeligt stort: En person som andre vil se op til og beundre. Pigerne klæder sig ud som prinsesser, fordi de gerne vil feteres for deres smukke ydre og kunne leve glamourøst uden at skulle gøre en indsats for det.
Hvorfor der er sådan en forskel på kønnene, kan man strides om i lang tid - især hvis der både er kvinder og mænd i selskabet - men forskningen i menneskets evolution synes efterhånden at have fastslået, at piger og drenge er født forskellige, fordi der kræves forskellige ting af dem for at få succes, hvilket i evolutionsforstand er ensbetydende med at sætte levedygtige børn i verden.
Kvinder i alle kulturer vælger i meget høj grad mænd med høj social status som fædre til deres børn - derfor higer drengebørn efter høj social status fra de er helt små, indtil de går i graven. Det er mandekønnets måde at sikre sig, at kvinder vil føde deres børn. Omvendt vælger mænd i alle kulturer i meget høj grad kvinder med et smukt ydre som mødre til deres børn - derfor stræber pigebørn efter at være smukke fra de er helt små, indtil de går i graven. Sådan kan de få fat i en attraktiv far til deres børn.
Fordi kvinder i dag stadig vælger mænd på baggrund af deres evne til at score kassen eller være en betydningsfuld person i samfundet, og fordi mænd i dag stadig opfatter indtjeningspotentiale og social status hos deres kommende partner som helt underordnet forhold som BH-størrelse, et sødt smil og smukke øjne, vil mænd også i fremtiden gøre en større indsats end kvinder for at nå til tops i deres fag. Og derfor vil flere mænd end kvinder nå til tops.
Og når vi så når dertil, hvor kvinder trods talrigere repræsentation på de videregående uddannelser igennem 25, 50 eller 100 år stadig besætter færre af topstillingerne i forskningsverdenen og erhvervslivet, så er det allerede nu på sin plads at sige, at det ikke skyldes diskrimination, og at løsningen ikke er at indføre kvoter, hvis man da ellers går op i, at stillingerne skal besættes af de dygtigste.
Sådan er det bare - fordi indsats og resultat følges ad.
