Venstre-folkene Martin Geertsen og Søren Pind foreslår Københavns Kommune opdelt i flere mindre kommuner, hver af cirka samme størrelse som Frederiksberg Kommune. Det er en knippelgod idé, for København er formentlig en af landets dårligst ledede kommuner.
Først for nylig er man i København efter vedvarende politisk pres fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen f.eks. begyndt at gøre noget ved de mange af kommunens indbyggere, som er arbejdsløse til trods for, at arbejde kan fås alle vegne i disse år. Samtidig har de ansatte i kommunen mere "sygefravær" end andre steder i regionen, daginstitutionerne er landets dyreste, og kommunens service overfor ældre og handicappede afsløres med jævne mellemrum som enten mangelfuld, ondskabsfuld eller ulovlig. Meget tyder på, at Københavns Kommune simpelthen er for stor til, at de øverste ansvarlige for kommunens drift kan overskue det hele.
Samtidig kunne det være befordrende med lidt konkurrence i hovedstaden til gavn for de mange mennesker, som gerne vil bo tæt på deres arbejde og bylivet. I dag har de kun én mulighed: Københavns Kommune. Hvis f.eks. Østerbro i fremtiden skulle konkurrere med Nørrebro om at levere den bedst mulige service for færrest mulige skattekroner, så burde det nok kunne resultere i lidt nytænkning og dynamik, som kunne komme københavnerne til gode.
Man kan jo, som også Søren Pind pointerer på sin blog, lave en sammenlignelig undersøgelse af tilfredsniveauet hos borgerne i henholdsvis København og på Frederiksberg, og så vil man med al sandsynlighed finde, at borgerne i den lille Frederiksberg Kommune er betydeligt mere tilfredse med deres politiske styre end borgerne i den store Københavns Kommune. Det er næppe et tilfælde.
Først for nylig er man i København efter vedvarende politisk pres fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen f.eks. begyndt at gøre noget ved de mange af kommunens indbyggere, som er arbejdsløse til trods for, at arbejde kan fås alle vegne i disse år. Samtidig har de ansatte i kommunen mere "sygefravær" end andre steder i regionen, daginstitutionerne er landets dyreste, og kommunens service overfor ældre og handicappede afsløres med jævne mellemrum som enten mangelfuld, ondskabsfuld eller ulovlig. Meget tyder på, at Københavns Kommune simpelthen er for stor til, at de øverste ansvarlige for kommunens drift kan overskue det hele.
Samtidig kunne det være befordrende med lidt konkurrence i hovedstaden til gavn for de mange mennesker, som gerne vil bo tæt på deres arbejde og bylivet. I dag har de kun én mulighed: Københavns Kommune. Hvis f.eks. Østerbro i fremtiden skulle konkurrere med Nørrebro om at levere den bedst mulige service for færrest mulige skattekroner, så burde det nok kunne resultere i lidt nytænkning og dynamik, som kunne komme københavnerne til gode.
Man kan jo, som også Søren Pind pointerer på sin blog, lave en sammenlignelig undersøgelse af tilfredsniveauet hos borgerne i henholdsvis København og på Frederiksberg, og så vil man med al sandsynlighed finde, at borgerne i den lille Frederiksberg Kommune er betydeligt mere tilfredse med deres politiske styre end borgerne i den store Københavns Kommune. Det er næppe et tilfælde.
