Der tegner sig efterhånden et mønster: Uanset hvor Socialdemokraterne, SF og de Radikale beslutter sig for at placere de autonomes nye kommunalt finansierede klubhus, så ønsker de lokale beboere ikke at have det liggende i deres kvarter. Beliggenheden i det nuværende kulturhus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter er ingen undtagelse, for fire ud af fem af de beboere fra kvarteret, som har deltaget i en underskriftsindsamling på nettet, vil helst være foruden de nye naboer.
Modviljen er en naturlig konsekvens af de autonomes måde at opføre sig på. De har både før og efter rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69 været en pestilens for deres lokalmiljø. De har malet graffiti, smadret ruder, klistret plakater op alle vegne, optrådt truende overfor politiske modstandere, sat ild til containere og biler og kastet med sten og molotovcocktails mod politiet. Og de har på intet tidspunkt, heller ikke mens de var til forhandlinger om et nyt hus hos overborgmester Ritt Bjerregaard på rådhuset, udtrykt fortrydelse i forhold til deres handlinger eller udelukket lignende optøjer i fremtiden. Det er altså mildest talt intet under, at kun meget mærkelige mennesker ønsker dem som naboer.
Den naturlige reaktion på det faktum bør være, at ingen skal belemres med at bo i nærheden af et skatteyderfinansieret autonomhus. Når der hos borgerne i alle byens kvarterer synes at være et massivt flertal imod, at et kommunalt autonomhus placeres hos lige netop dem, så bør der ikke i hele kommunen kunne findes et flertal for at placere huset alle andre steder end i eget kvarter. Den, der kæmper imod et autonomhus i sit eget kvarter, men støtter det så længe det bare ligger et andet sted, er en hykler.
Ritt Bjerregaard bør gå forrest. Hvis hun vil forære den venstreradikale ungdom i København et hus, så må hun placere det i umiddelbar nærhed af Kartoffelrækkerne, hvor hun selv bor. Hvis hun ikke vil have det der, så er det ikke forsvarligt af hende at ville belemre andre med det.
Modviljen er en naturlig konsekvens af de autonomes måde at opføre sig på. De har både før og efter rydningen af det besatte hus på Jagtvej 69 været en pestilens for deres lokalmiljø. De har malet graffiti, smadret ruder, klistret plakater op alle vegne, optrådt truende overfor politiske modstandere, sat ild til containere og biler og kastet med sten og molotovcocktails mod politiet. Og de har på intet tidspunkt, heller ikke mens de var til forhandlinger om et nyt hus hos overborgmester Ritt Bjerregaard på rådhuset, udtrykt fortrydelse i forhold til deres handlinger eller udelukket lignende optøjer i fremtiden. Det er altså mildest talt intet under, at kun meget mærkelige mennesker ønsker dem som naboer.
Den naturlige reaktion på det faktum bør være, at ingen skal belemres med at bo i nærheden af et skatteyderfinansieret autonomhus. Når der hos borgerne i alle byens kvarterer synes at være et massivt flertal imod, at et kommunalt autonomhus placeres hos lige netop dem, så bør der ikke i hele kommunen kunne findes et flertal for at placere huset alle andre steder end i eget kvarter. Den, der kæmper imod et autonomhus i sit eget kvarter, men støtter det så længe det bare ligger et andet sted, er en hykler.
Ritt Bjerregaard bør gå forrest. Hvis hun vil forære den venstreradikale ungdom i København et hus, så må hun placere det i umiddelbar nærhed af Kartoffelrækkerne, hvor hun selv bor. Hvis hun ikke vil have det der, så er det ikke forsvarligt af hende at ville belemre andre med det.
