Borgmesteren i Egedal Kommune er måske kommet i karambolage med habilitetsreglerne, fordi han - sådan ser det ud - har tilgodeset sig selv ved placering af en 36 meter høj mobilmast. Den mest indlysende placering var på hans egen nabogrund, men i stedet skal den nu ifølge en beslutning i byrådet opstilles på en mindre oplagt grund, hvor den generer flere mennesker. Den afgørende stemme, da sagen var til afstemning i byrådet, blev leveret af borgmesteren selv.
Habilitetsreglerne i den offentlige forvaltning siger, at offentligt ansatte og politikere ikke må træffe beslutninger, hvor de selv har en helt åbenlys privat interesse i et bestemt udfald. Det kan jo på overfladen synes, som en fornuftig regel, men på den anden side er det også en regel, der er medvirkende til at bilde befolkningen ind, at alle de politiske beslutninger, som ikke falder ind under habilitetsreglerne, bliver truffet uden hensyn til personlig vinding. Og det er en stor løgn.
Tag bare et kig på vores nuværende regering. Hvornår har den sidst fremlagt en lov i Folketinget, som ikke var helt og aldeles i harmoni med dens egne interesser for langtidsophold på ministertaburetterne med dertil hørende prestige og høje lønninger? Idéen om politikere, der ransager hjerne og hjerte og herefter træffer beslutninger, som de efter bedste overbevisning mener er bedst for landet, er jo en illusion. Størstedelen af politikerne er inhabile fra morgen til aften, fordi de ikke har andet i hovedet end deres eget bedste.
Habilitetsreglerne er lige så effektive som dopingreglerne i cykelsporten. De fjerner ikke egeninteressen fra politikken, ligesom dopingreglerne ikke gør noget ved dopingen. De foregøgler kun befolkningen, at politiske beslutninger bliver truffet for at gavne samfundets medlemmer, på samme måde som dopingreglerne bilder cykelfans ind, at sportsudøverne - med undtagelse af det lille mindretal der bliver taget med medikamenter i blodet - er rene.
Måske skulle man afskaffe både doping- og habilitetsregler. For ærlighedens skyld.
Habilitetsreglerne i den offentlige forvaltning siger, at offentligt ansatte og politikere ikke må træffe beslutninger, hvor de selv har en helt åbenlys privat interesse i et bestemt udfald. Det kan jo på overfladen synes, som en fornuftig regel, men på den anden side er det også en regel, der er medvirkende til at bilde befolkningen ind, at alle de politiske beslutninger, som ikke falder ind under habilitetsreglerne, bliver truffet uden hensyn til personlig vinding. Og det er en stor løgn.
Tag bare et kig på vores nuværende regering. Hvornår har den sidst fremlagt en lov i Folketinget, som ikke var helt og aldeles i harmoni med dens egne interesser for langtidsophold på ministertaburetterne med dertil hørende prestige og høje lønninger? Idéen om politikere, der ransager hjerne og hjerte og herefter træffer beslutninger, som de efter bedste overbevisning mener er bedst for landet, er jo en illusion. Størstedelen af politikerne er inhabile fra morgen til aften, fordi de ikke har andet i hovedet end deres eget bedste.
Habilitetsreglerne er lige så effektive som dopingreglerne i cykelsporten. De fjerner ikke egeninteressen fra politikken, ligesom dopingreglerne ikke gør noget ved dopingen. De foregøgler kun befolkningen, at politiske beslutninger bliver truffet for at gavne samfundets medlemmer, på samme måde som dopingreglerne bilder cykelfans ind, at sportsudøverne - med undtagelse af det lille mindretal der bliver taget med medikamenter i blodet - er rene.
Måske skulle man afskaffe både doping- og habilitetsregler. For ærlighedens skyld.
