Her i Danmark er som bekendt jo alle lige, og hvis de ikke er det, så lader vi helst som om. Det gælder også i folkeskolen, hvor vi nok giver karakterer til eleverne, når de kommer i de større klasser, men den, der får de fine karakterer, får dem i hemmelighed i en lukket bog, og hvis vedkommende er af en beskeden natur, så får ingen andre noget at vide om det. Pokaler, medaljer og offentlig omtale forbeholdes folk, der kan sparke en bold ind i et mål, og dem der har vundet i Lotto. I skolen dekreterer danskheden, her defineret som en blanding af marxisme og grundtvigianisme, at dygtighed må bære lønnen i sig selv.
Anderledes ser det ud i det store udland, hvor man stadig har den opfattelse, at den enes dygtighed bør kunne fungere som inspirationskilde for alle andre til at gøre en ekstra indsats. Derfor hiver man den dygtige frem - ikke for hans eller hendes egen skyld - men for alle andres skyld, så de kan se et eksempel på en, der har gjort noget særligt, og så de kan tage ved lære af det og få motivation til at gøre ligeså. På den måde skaber man en kultur på den enkelte skole, hvor de coole elever er dem, som faktisk kan og vil noget, i stedet for dem som kun kan gøre som om, det hele rager dem en papand.
På to muslimske friskoler har man taget denne helt igennem udanske kultur med sig fra de lande, hvor elevernes forældre eller bedsteforældre kom fra. På den ene skole giver man pengepræmier til elever, der klarer sig godt bogligt eller har været gode kammerater, på den anden kan eleverne f.eks. få en walkman. Kunne den slags foregå på en dansk skole? Ikke tale om, her er alle lige. Burde det foregå? Jada.
Hurra for udanskhed i folkeskolen!
Anderledes ser det ud i det store udland, hvor man stadig har den opfattelse, at den enes dygtighed bør kunne fungere som inspirationskilde for alle andre til at gøre en ekstra indsats. Derfor hiver man den dygtige frem - ikke for hans eller hendes egen skyld - men for alle andres skyld, så de kan se et eksempel på en, der har gjort noget særligt, og så de kan tage ved lære af det og få motivation til at gøre ligeså. På den måde skaber man en kultur på den enkelte skole, hvor de coole elever er dem, som faktisk kan og vil noget, i stedet for dem som kun kan gøre som om, det hele rager dem en papand.
På to muslimske friskoler har man taget denne helt igennem udanske kultur med sig fra de lande, hvor elevernes forældre eller bedsteforældre kom fra. På den ene skole giver man pengepræmier til elever, der klarer sig godt bogligt eller har været gode kammerater, på den anden kan eleverne f.eks. få en walkman. Kunne den slags foregå på en dansk skole? Ikke tale om, her er alle lige. Burde det foregå? Jada.
Hurra for udanskhed i folkeskolen!
