Hulheden i argumentationen fra de partier, som kræver en folketingsbeslutning om højere løn til udvalgte offentligt ansatte, bliver stadig mere tydelig. Nu dokumenterer Dansk Arbejdsgiverforening, at bl.a. de så ombejlede social- og sundhedsassistenter slet ikke tjener mindre end privat ansatte i tilsvarende erhverv. Timelønnen ligger på 186 kroner, hvilket svarer nøjagtigt til, hvad man tjener ved overvågnings- og redningsarbejde i den private sektor.
Man læser desperationen mellem linjerne hos FOA-formand Dennis Kristensen, når han kommenterer de tørre facts: "Vi har også set på tal fra Danmarks Statistik, der viser en markant lønforskel mellem at arbejde med mennesker og at arbejde med døde ting," siger han. Som om en persons løn skulle afhænge af det!
Der findes ingen objektive mål for, hvad et menneskes arbejdskraft er værd. At have "med mennesker at gøre" er i sig selv hverken mere eller mindre værdifuldt end at fremstille ting, som i sidste ende også bliver lavet for menneskers skyld. Når nogle har en høj løn, så skyldes det, at andre er villige til at betale meget for deres arbejdskraft. Når andre har en lavere løn, så er årsagen, at ingen vil betale mere. Måske fordi de evner, som den lavt lønnede har, er meget udbredte i samfundet, mens den højt lønnede er én blandt få, der kan, hvad han kan. Smeden kan godt gøre rent hos de gamle, men hjemmehjælperen kan ikke bukke jern f.eks.
Lønforskelle får mennesker til at søge derhen, hvor deres arbejdskraft er mest værd for andre mennesker. Hvis alle fik det samme i løn, så ville alt for mange søge mod de hyggelige stillinger, hvor man arbejder med mennesker, mens alt for få ville rense kloakker, bygge huse og slagte grise. Lønforskelle sørger for, at arbejdskraftressourcerne bruges der, hvor de gør mest gavn.
Og lad os så lige slå én ting fast: Offentligt ansatte, der foregiver at være meget utilfredse med løn- og arbejdsforhold i deres nuværende arbejde, har i disse år alle muligheder for at søge andre steder hen. Der er masser af steder, hvor man med kyshånd tager imod jobansøgninger. Når de offentligt ansatte ikke skifter arbejde, så er forklaringen naturligvis den simple, at de alligevel mener, at den stilling, de har, er bedre end de stillinger, de kan få andre steder.
Man læser desperationen mellem linjerne hos FOA-formand Dennis Kristensen, når han kommenterer de tørre facts: "Vi har også set på tal fra Danmarks Statistik, der viser en markant lønforskel mellem at arbejde med mennesker og at arbejde med døde ting," siger han. Som om en persons løn skulle afhænge af det!
Der findes ingen objektive mål for, hvad et menneskes arbejdskraft er værd. At have "med mennesker at gøre" er i sig selv hverken mere eller mindre værdifuldt end at fremstille ting, som i sidste ende også bliver lavet for menneskers skyld. Når nogle har en høj løn, så skyldes det, at andre er villige til at betale meget for deres arbejdskraft. Når andre har en lavere løn, så er årsagen, at ingen vil betale mere. Måske fordi de evner, som den lavt lønnede har, er meget udbredte i samfundet, mens den højt lønnede er én blandt få, der kan, hvad han kan. Smeden kan godt gøre rent hos de gamle, men hjemmehjælperen kan ikke bukke jern f.eks.
Lønforskelle får mennesker til at søge derhen, hvor deres arbejdskraft er mest værd for andre mennesker. Hvis alle fik det samme i løn, så ville alt for mange søge mod de hyggelige stillinger, hvor man arbejder med mennesker, mens alt for få ville rense kloakker, bygge huse og slagte grise. Lønforskelle sørger for, at arbejdskraftressourcerne bruges der, hvor de gør mest gavn.
Og lad os så lige slå én ting fast: Offentligt ansatte, der foregiver at være meget utilfredse med løn- og arbejdsforhold i deres nuværende arbejde, har i disse år alle muligheder for at søge andre steder hen. Der er masser af steder, hvor man med kyshånd tager imod jobansøgninger. Når de offentligt ansatte ikke skifter arbejde, så er forklaringen naturligvis den simple, at de alligevel mener, at den stilling, de har, er bedre end de stillinger, de kan få andre steder.
