Mens der under den nuværende regering er kommet styr på udgifterne i staten, så sejler det fortsat hos kommunerne. Der går ikke et år, uden at kommunerne overskrider de udgiftsbudgetter, som Kommunernes Landsforening har aftalt med regeringen. I 2006 truede finansminister Thor Pedersen kommunerne med at modregne et eventuelt overforbrug i bloktilskuddene for 2007, men nu hvor han skulle have gjort det, svigter modet. Thors hammer bliver alligevel ikke svunget, og kommunerne får i stedet lov til at hæve deres skatter endnu engang.
Kommunerne opfører sig lige så uansvarligt som små børn, men det er forventeligt, for de behandles også som små børn. Næsten uanset hvor tåbeligt en kommune bærer sig ad, så har det ikke nogen konsekvenser. Hvis en kommune bruger uhæmmet løs og må hæve skatterne, så ville den i en bedre verden blive straffet ved, at skatteydere med høje indkomster ville foretrække de mere økonomisk ansvarlige nabokommuner at bosætte sig i. Men takket være den kommunale udligningsordning, som sørger for, at kommuner bliver kompenseret med penge fra andre kommuner, hvis de ikke formår at tiltrække attraktive skatteydere, så mærker kommunerne ikke konsekvenserne af deres egne handlinger.
Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS mener, at regeringen skal optræde som en mere autoritær far overfor kommunerne. Hvis de bruger en million kroner for meget, så skal regeringen som straf snuppe en million kroner fra bloktilskuddet næste år. Sådan kan man i teorien disciplinere kommunerne, men det kræver så til gengæld, at regeringen kan tage sig sammen til at optræde med lidt håndfasthed overfor kommuner, der påstår, at alle pengene er givet ud for at forbedre borgernes liv med endnu mere offentligt betalt "velfærd". Hvem har den tiltro til den nuværende regering?
Der ville være mere fremtid i at behandle kommunerne, som man behandler voksne mennesker, der driver virksomhed. Bruger de for mange penge i forhold til deres indtægter, så skal de have lov til at sætte kommuneskatterne op alt det, de vil. Men når det så medfører, at vellønnede borgere foretrækker at betale skat i andre kommuner, så skal der ikke være nogen kære mor. Så må de - ligesom en virksomhed der har forsømt at optimere produktionen og derfor bliver nødt til at tage overpris i forhold til konkurrenterne - i gang med at rationalisere, hvis de fortsat vil overleve.
En sund skattekonkurrence mellem kommunerne er bedre end kommandoøkonomi fra Finansministeriet.
Kommunerne opfører sig lige så uansvarligt som små børn, men det er forventeligt, for de behandles også som små børn. Næsten uanset hvor tåbeligt en kommune bærer sig ad, så har det ikke nogen konsekvenser. Hvis en kommune bruger uhæmmet løs og må hæve skatterne, så ville den i en bedre verden blive straffet ved, at skatteydere med høje indkomster ville foretrække de mere økonomisk ansvarlige nabokommuner at bosætte sig i. Men takket være den kommunale udligningsordning, som sørger for, at kommuner bliver kompenseret med penge fra andre kommuner, hvis de ikke formår at tiltrække attraktive skatteydere, så mærker kommunerne ikke konsekvenserne af deres egne handlinger.
Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS mener, at regeringen skal optræde som en mere autoritær far overfor kommunerne. Hvis de bruger en million kroner for meget, så skal regeringen som straf snuppe en million kroner fra bloktilskuddet næste år. Sådan kan man i teorien disciplinere kommunerne, men det kræver så til gengæld, at regeringen kan tage sig sammen til at optræde med lidt håndfasthed overfor kommuner, der påstår, at alle pengene er givet ud for at forbedre borgernes liv med endnu mere offentligt betalt "velfærd". Hvem har den tiltro til den nuværende regering?
Der ville være mere fremtid i at behandle kommunerne, som man behandler voksne mennesker, der driver virksomhed. Bruger de for mange penge i forhold til deres indtægter, så skal de have lov til at sætte kommuneskatterne op alt det, de vil. Men når det så medfører, at vellønnede borgere foretrækker at betale skat i andre kommuner, så skal der ikke være nogen kære mor. Så må de - ligesom en virksomhed der har forsømt at optimere produktionen og derfor bliver nødt til at tage overpris i forhold til konkurrenterne - i gang med at rationalisere, hvis de fortsat vil overleve.
En sund skattekonkurrence mellem kommunerne er bedre end kommandoøkonomi fra Finansministeriet.
