Leder: Formynderiets demokratiske paradoks

Slettet Bruger,

14/05/2007

Medierådet for Børn og Unge skal nu til at diskutere, om rygning skal forbydes i spillefilm, der henvender sig til børn under 15 år. Hvorfor blev det råd ikke nedlagt af regeringen tilbage i 2002, hvor man i forvejen var i gang med stritte de offentligt ansatte smagsdommere ud? I disse tider med mangel på arbejdskraft må der også kunne findes fornuftigt arbejde til dem.

Findes der mennesker i dette land, som er begyndt at ryge, fordi de har set Rasmus Klump og hans piberygende ven Skæg som barn? Eller Tintin og hans ligeså piberygende følgesvend Kaptajn Haddock? Det er mere end tvivlsomt, men selv hvis det var tilfældet, så ville det ikke være noget argument for at fratage forældrene retten til at bestemme, hvad deres børn må og ikke må se.

Det er med dette emne som med så meget andet af tidens formynderi: Hvis man ikke tror, at folk ved, hvad der er bedst for dem selv - herunder også hvad der er bedst for deres børn - hvorfor tør man så give de samme mennesker en stemmeseddel ved folketingsvalgene? Skulle det virkelig være mindre kompliceret at regere over en hel nation end at regere over sit eget liv?

Det forekommer, at de, der vil bestemme over dit og over dat, mangler at argumentere fyldestgørende for deres sag. Hvordan kan man betro befolkningen at vælge sine ledere selv, når selvsamme befolkning angiveligt er så idiotisk, at den end ikke kan finde ud af, hvilke film den skal lade sine børn se?

Skulle en af formynderiets fortalere have fundet vej ind til disse sider, så kan svaret indtastes herunder.


Kilde: