Leder: Enhedslistens voldsdyrkelse

Slettet Bruger,

24/07/2007

Hvad afgør om en kamp mod udenlandske tropper som den, der foregår i Irak, er national frihedskamp eller terrorisme? Det er ikke, om kampen bakkes op af den siddende lokale regering, for heller ikke de danske modstandskæmpere under den tyske besættelse blev bakket op af regeringen - alligevel kalder vi alle deres kamp for frihedskamp. Vurderingen burde heller ikke være afhængig af, om de udenlandske tropper er tilstede i Irak med opbakning fra et internationalt organ som FN - hvorfor skulle FN have mere legitimitet i Irak end USA, Danmark ... eller Klovnenes Verdenskongres for den sags skyld? Hvor skulle den legitimitet komme fra?

De kæmpende irakere har med andre ord al mulig ret til at ville af med de udenlandske tropper, også selvom centralregeringen i Bagdad og FN vil beholde dem. Hvis det var os her i Danmark, der havde fået besøg af arabiske hangarskibe og måtte lægge jord til deres kaserner, så ville mange danskere også kæmpe for at få dem ud af landet. Men frihedskæmpere er de irakere, som lægger vejsidebomber for de danske soldater og skyder raketter mod deres lejr, alligevel ikke. Dertil er deres metoder simpelthen for bestialske. Som også den gamle danske modstandsmand Gunnar Dyrberg pointerer det, når han siger: "Disse lokale modstandsfolk, som nogen kalder dem, har ingen egentlig linje - andet end at de vil have udryddet dem, de betragter som indtrængende, med vejbomber og lignende. Det rammer jo tilfældige mennesker."

Det er deres metoder, der adskiller terroristerne fra frihedskæmperne. Havde de kæmpende irakere holdt sig til omdeling af illegalt informationsmateriale, jernbanesabotage og lejlighedsvise likvideringer af personer, som truede dem på livet, sådan som de danske modstandsfolk primært gjorde det, så kunne de betragtes som aktører i en national befrielseskamp. Når de i stedet forsøger at slå soldater ihjel, der har til formål at opretholde ro og orden, så det civile liv kan leves, og der kan opbygges skoler, elforsyning og sanitære systemer, så er tærsklen til terrorisme overskredet. Midlerne står simpelthen ikke mål med det angivelige "onde", som de bruges imod.

Derfor er Enhedslistens syn på sagen også så beskæmmende og grimt. Mener Enhedslisten virkelig, at de danske soldater i Irak har gjort sig fortjent til døden? Er det med Asmaa Abdol-Hamids ord "fair", at syv danske soldater er blevet slået ihjel, fordi de - uanset at Enhedslisten er uenig i, at danske soldater skal deltage i det - ville medvirke til at skabe et stabilt og demokratisk Irak? I så fald sidder dødsstraffene sandelig løst i det parti! Men det er jo ikke nyt: Vold, død og ødelæggelse er fortsat en integreret del af den yderste danske venstrefløjs politiske værktøjskasse.

Kilde: