Hån, spot og latterliggørelse er et grundvilkår i livet for alle mennesker uden undtagelse.
Life is a bitch ... and then you marry one, som man siger i en - med Naser Khaders ord - "global verden". En eller anden dag går dette grundlæggende livsvilkår vel også op for de muslimer, som for tiden genopfører den mærkelige forestilling, som udspillede sig under den danske Muhammed-krise for halvandet år siden.
De er nu igen begyndt at brænde flag af og halshugge dukker forestillende en statsminister, denne gang den svenske, fordi en af hans undersåtter, kunstneren Lars Vilks, har tegnet muslimernes profet, Muhammed, med hundekrop. Vilks har selvfølgelig også modtaget det obligatoriske læs af mordtrusler.
Flertallet af danske medier reagerede dengang, det endnu handlede om de danske tegninger, ved at bebrejde Jyllands-Posten for offentliggørelsen. Ufatteligt store mængder spalteplads blev på aviser som Berlingske Tidende, Politiken og Kristeligt Dagblad brugt på at forklare, hvorfor Jyllands-Posten ikke burde have trykt tegningerne, mens man kun som en sidebemærkning fik plads til, at de stødte muslimer selvfølgelig heller ikke burde lade deres fornærmethed resultere i dødstrusler og ambassade-angreb.
Disse aviser påstod hårdnakket, at sagen intet havde med ytringsfrihed at gøre, men mere med takt og tone. På Berlingske Tidende resulterede denne linje i et i særklasse hyklerisk indlæg fra avisens daværende chefredaktør, Niels Lunde: Da Dansk Folkeparti et lille års tid senere havde optrykt en tegning af Muhammed som pædofil i partiets medlemsblad, besluttede Berlingske Tidende sig for at skrive en artikel om det. Indtil tæt på deadline var det hensigten at optrykke den omtalte tegning i avisen som illustration. Imidlertid kom det redaktionsledelsen for øre, at religionsforskeren Tim Jensen fandt det meget farligt at trykke tegningen - det kunne sætte Mellemøsten i brand endnu engang, mente han. Og derfor valgte avisen - af frygt - illustrationen fra.
Alligevel kunne man et par dage senere læse Niels Lunde skrive i sin søndagskommentar i avisen: "Islamisternes vrede må vi vænne os til, den er et grundvilkår. Der er mennesker derude, der vil slå os ihjel, slet og ret. De ønsker ikke dialog, de vil have deres vilje, og det må vi leve med. Vi skal naturligvis bekæmpe dem, så godt vi kan, sådan som danske soldater gør det i Irak og Afghanistan. Og vi skal først og fremmest lade være med at lade os skræmme. Brandbomber mod danske ambassader og afbrænding af Dannebrog - hvis det er prisen for, at vi står fast på vores ytringsfrihed, så må vi betale den."
Løgn og latin var det. Ytringsfriheden var på spil, men Berlingske Tidende ville ikke indrømme, at man selv havde undladt at trykke relevant materiale af angst for repressalierne, fordi man ikke ville give Jyllands-Posten det cadeau, at avisen og Flemming Rose hele tiden havde haft ret.
Denne gang med Lars Vilks ser det heldigvis ud til, at de danske aviser har lært af sagen. De optrykker alle - også Berlingske Tidende - Lars Vilks tegninger allerede nu, hvor konflikten er under opsejling. Måske mener de, at tegningerne er usmagelige, det har enhver ret til at mene, men de optrykker dem, fordi dette forhold er underordnet ytringsfriheden og pressens funktion som formidler af relevant information til læsere, lyttere og seere. Heldigvis kan man blive klogere!
De er nu igen begyndt at brænde flag af og halshugge dukker forestillende en statsminister, denne gang den svenske, fordi en af hans undersåtter, kunstneren Lars Vilks, har tegnet muslimernes profet, Muhammed, med hundekrop. Vilks har selvfølgelig også modtaget det obligatoriske læs af mordtrusler.
Flertallet af danske medier reagerede dengang, det endnu handlede om de danske tegninger, ved at bebrejde Jyllands-Posten for offentliggørelsen. Ufatteligt store mængder spalteplads blev på aviser som Berlingske Tidende, Politiken og Kristeligt Dagblad brugt på at forklare, hvorfor Jyllands-Posten ikke burde have trykt tegningerne, mens man kun som en sidebemærkning fik plads til, at de stødte muslimer selvfølgelig heller ikke burde lade deres fornærmethed resultere i dødstrusler og ambassade-angreb.
Disse aviser påstod hårdnakket, at sagen intet havde med ytringsfrihed at gøre, men mere med takt og tone. På Berlingske Tidende resulterede denne linje i et i særklasse hyklerisk indlæg fra avisens daværende chefredaktør, Niels Lunde: Da Dansk Folkeparti et lille års tid senere havde optrykt en tegning af Muhammed som pædofil i partiets medlemsblad, besluttede Berlingske Tidende sig for at skrive en artikel om det. Indtil tæt på deadline var det hensigten at optrykke den omtalte tegning i avisen som illustration. Imidlertid kom det redaktionsledelsen for øre, at religionsforskeren Tim Jensen fandt det meget farligt at trykke tegningen - det kunne sætte Mellemøsten i brand endnu engang, mente han. Og derfor valgte avisen - af frygt - illustrationen fra.
Alligevel kunne man et par dage senere læse Niels Lunde skrive i sin søndagskommentar i avisen: "Islamisternes vrede må vi vænne os til, den er et grundvilkår. Der er mennesker derude, der vil slå os ihjel, slet og ret. De ønsker ikke dialog, de vil have deres vilje, og det må vi leve med. Vi skal naturligvis bekæmpe dem, så godt vi kan, sådan som danske soldater gør det i Irak og Afghanistan. Og vi skal først og fremmest lade være med at lade os skræmme. Brandbomber mod danske ambassader og afbrænding af Dannebrog - hvis det er prisen for, at vi står fast på vores ytringsfrihed, så må vi betale den."
Løgn og latin var det. Ytringsfriheden var på spil, men Berlingske Tidende ville ikke indrømme, at man selv havde undladt at trykke relevant materiale af angst for repressalierne, fordi man ikke ville give Jyllands-Posten det cadeau, at avisen og Flemming Rose hele tiden havde haft ret.
Denne gang med Lars Vilks ser det heldigvis ud til, at de danske aviser har lært af sagen. De optrykker alle - også Berlingske Tidende - Lars Vilks tegninger allerede nu, hvor konflikten er under opsejling. Måske mener de, at tegningerne er usmagelige, det har enhver ret til at mene, men de optrykker dem, fordi dette forhold er underordnet ytringsfriheden og pressens funktion som formidler af relevant information til læsere, lyttere og seere. Heldigvis kan man blive klogere!
