Fredag måtte forældre med børn i 125 daginstitutioner i København finde andre pasningsmuligheder eller simpelthen bare blive hjemme fra arbejde. Adgangen til deres børnehave eller vuggestue var spærret af andre forældre, som gerne ville protestere mod et spareforslag. Jamen, var de forældre, som fik deres vej blokeret, da de ansvarlige for spareforslaget? Næh, men den slags bekymrer man sig ikke om i de kredse. Bare man kan lave lidt ballade, så er man ligeglad med, hvem det går ud over.
Københavns Kommune spillede en helt særlig rolle i dette forløb, idet kommunens blokerede bygninger tidligere i forløbet er blevet brugt til at organisere ulovlighederne. I dagevis er afleverende og afhentende forældre blevet mødt med et mylder af røde kartonhjerter påskrevet budskaber som "Tænk på dit barn!" og "Stop!", opslag har forkyndt, at der blev holdt møde det ene og det andet sted for at drøfte anslaget mod "børnenes fremtid", og som kulmination på det hele har der været ophængt lister, hvor man kunne skrive sig på som blokadevagt med angivelse af tidsrummet for sin aktive indtræden i pøbelvældet.
Alle disse ting har altså hængt på kommunens institutioner med det formål at organisere de ulovlige blokader mod selv samme institutioner. Og ingen af de talrige kommunalt ansatte - hverken pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, køkkendamer eller rengøringsassistenter - har fjernet dem. Det ville ikke være nogen overdrivelse at kalde denne undladelsessynd for en medvirken til ulovligheder mod kommunen. De ansatte har uden den ringeste tvivl været begejstrede for, at forældre tog initiativ til at forhindre deres adgang til arbejdet, fordi de ansatte på den måde kunne undgå en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Hvorfor kommunen ikke har givet sine ansatte ordre på at pille materialet ned vides ikke, for den eneste forklaring man kan få fra officielt hold er, at det har man bare ikke lige drøftet. Inkompetence og ligegyldighed udgør formentlig en god del af forklaringen, måske parret med en betydelig grad af slaphed, for man har heller ikke talt om at anmelde de blokerende til politiet. Det går nok over af sig selv, det håber man i hvert fald.
Sandheden er, at det aldrig går over, det her. Når man behandler blokadefænomenet på denne rablende naive måde, så vil det ske oftere og oftere i fremtiden. Flere grupper, som i fremtiden kommer til at opleve en besparelse, vil begynde at bruge disse metoder, fordi der slet ingen negative konsekvenser er forbundet med det. Tværtimod ser det grangiveligt ud til at virke efter hensigten, idet politikerne bliver bløde i knæene og opgiver eller reducerer deres foreslåede besparelser.
Velkommen til fremtiden. Den vil være fyldt med blokader. De kalder det sammenhængskraft.
Københavns Kommune spillede en helt særlig rolle i dette forløb, idet kommunens blokerede bygninger tidligere i forløbet er blevet brugt til at organisere ulovlighederne. I dagevis er afleverende og afhentende forældre blevet mødt med et mylder af røde kartonhjerter påskrevet budskaber som "Tænk på dit barn!" og "Stop!", opslag har forkyndt, at der blev holdt møde det ene og det andet sted for at drøfte anslaget mod "børnenes fremtid", og som kulmination på det hele har der været ophængt lister, hvor man kunne skrive sig på som blokadevagt med angivelse af tidsrummet for sin aktive indtræden i pøbelvældet.
Alle disse ting har altså hængt på kommunens institutioner med det formål at organisere de ulovlige blokader mod selv samme institutioner. Og ingen af de talrige kommunalt ansatte - hverken pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, køkkendamer eller rengøringsassistenter - har fjernet dem. Det ville ikke være nogen overdrivelse at kalde denne undladelsessynd for en medvirken til ulovligheder mod kommunen. De ansatte har uden den ringeste tvivl været begejstrede for, at forældre tog initiativ til at forhindre deres adgang til arbejdet, fordi de ansatte på den måde kunne undgå en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Hvorfor kommunen ikke har givet sine ansatte ordre på at pille materialet ned vides ikke, for den eneste forklaring man kan få fra officielt hold er, at det har man bare ikke lige drøftet. Inkompetence og ligegyldighed udgør formentlig en god del af forklaringen, måske parret med en betydelig grad af slaphed, for man har heller ikke talt om at anmelde de blokerende til politiet. Det går nok over af sig selv, det håber man i hvert fald.
Sandheden er, at det aldrig går over, det her. Når man behandler blokadefænomenet på denne rablende naive måde, så vil det ske oftere og oftere i fremtiden. Flere grupper, som i fremtiden kommer til at opleve en besparelse, vil begynde at bruge disse metoder, fordi der slet ingen negative konsekvenser er forbundet med det. Tværtimod ser det grangiveligt ud til at virke efter hensigten, idet politikerne bliver bløde i knæene og opgiver eller reducerer deres foreslåede besparelser.
Velkommen til fremtiden. Den vil være fyldt med blokader. De kalder det sammenhængskraft.
