Den såkaldte forskerordning, som belønner højtlønnede udlændinge med en skatteprocent på 25, hvis de vælger at bosætte sig i Danmark, er et sjældent udslag af sund fornuft hos politikerne på Christiansborg. Man har simpelthen erkendt, at det ikke lader sig gøre at få højproduktive mennesker til at flytte til Danmark, hvis de skal betale samme skattesats som danskerne, d.v.s. 63 procent af al indkomst over 327.000 kroner.
Næste skridt må være at erkende, at det i fremtiden heller ikke er muligt at få et tilstrækkeligt antal højproduktive danskere til at blive i landet, hvis de skal betale samme skat som i dag. Udviklingen er såmænd i gang, for 69.000 danskere med en videregående uddannelse bor allerede i dag i udlandet, mens vi kun har 32.000 udlændinge med en videregående uddannelse boende her i landet. Danmark er et af få OECD-lande, som sender flere kloge hoveder ud af landet, end vi modtager.
Venstres forskningsordfører har derfor helt ret i, at forskerordningen skal udvides, men det er en meget beskeden - grænsende til det ligegyldige - udvidelse, han foreslår, når han vil sætte indkomstgrænsen for forskerordningen ned. Det der er behov for er, at forskerordningen udvides til at gælde for danskere også, ikke kun for udlændinge. Eller sagt med andre ord: Marginalskatten skal simpelthen bare sænkes.
Danmark har den 3. højeste marginalskattesats for højtlønnede i hele OECD-området. Den ligger f.eks. 12 procentpoint over den norske, 15 procentpoint over den engelske og 19 procentpoint over den tyske - bare for at nævne nogle af de lande, som ligger tæt på os. Rejser vi til de baltiske lande med flade skattesatser på 20-25 procent, bliver forskellen endnu mere synlig. Danmark er i international sammenhæng et skatteekstremistisk land, og ingen behøver at undre sig over, at internationalt orienterede mennesker, udlændinge såvel som danskere, med høje indkomster foretrækker mere moderate skatteregimer at leve under.
Næste skridt må være at erkende, at det i fremtiden heller ikke er muligt at få et tilstrækkeligt antal højproduktive danskere til at blive i landet, hvis de skal betale samme skat som i dag. Udviklingen er såmænd i gang, for 69.000 danskere med en videregående uddannelse bor allerede i dag i udlandet, mens vi kun har 32.000 udlændinge med en videregående uddannelse boende her i landet. Danmark er et af få OECD-lande, som sender flere kloge hoveder ud af landet, end vi modtager.
Venstres forskningsordfører har derfor helt ret i, at forskerordningen skal udvides, men det er en meget beskeden - grænsende til det ligegyldige - udvidelse, han foreslår, når han vil sætte indkomstgrænsen for forskerordningen ned. Det der er behov for er, at forskerordningen udvides til at gælde for danskere også, ikke kun for udlændinge. Eller sagt med andre ord: Marginalskatten skal simpelthen bare sænkes.
Danmark har den 3. højeste marginalskattesats for højtlønnede i hele OECD-området. Den ligger f.eks. 12 procentpoint over den norske, 15 procentpoint over den engelske og 19 procentpoint over den tyske - bare for at nævne nogle af de lande, som ligger tæt på os. Rejser vi til de baltiske lande med flade skattesatser på 20-25 procent, bliver forskellen endnu mere synlig. Danmark er i international sammenhæng et skatteekstremistisk land, og ingen behøver at undre sig over, at internationalt orienterede mennesker, udlændinge såvel som danskere, med høje indkomster foretrækker mere moderate skatteregimer at leve under.
