Det er godt, at flere og flere borgerlige efterhånden fortæller offentligt om deres betænkeligheder ved udviklingen i EU og den danske deltagelse i den. Det punkt, hvor integrationsprocessen i det europæiske samarbejde overgik fra udbredelse af frihandel på kontinentet til politisk centralisering af magt i Bruxelles, blev nået for efterhånden en del år siden - og ved den lejlighed ophørte udviklingen i EU også stort set med at være til gavn for borgernes frihed. Tidspunktet lå rundt regnet omkring implementeringen af Det Indre Marked i 1986.
Der har været en vis træghed i danske borgerliges accept af det begrædelige faktum, at det europæiske samarbejde er blevet kapret af reformatorer, som mener, at al lykke kommer af mere offentlig regulering, og at den største ulykke er, at der ikke findes en Verdensregering (eller i det mindste en europæisk), som rigtigt kan komme anarkiet mellem nationerne til livs. Tænk, her har vi et område, over hvilket ingen folkevalgt forsamling, ingen embedsmænd, ingen regering kan herske og gennemtvinge fælles standarder, normer og regulativer, fordi landene helt må styre sig selv ... Det går virkelig ikke, det er jo anarki!
Ja, det er det, og tak for det. Europas storhed blev bygget på dette anarki, hvor herskernes magt var indskrænket af det forhold, at landegrænsen ikke lå langt væk, så det var nemt for borgerne at stemme med fødderne, hvis levevilkårene blev for despotiske i deres hjemland. Politisk decentralisering har skabt den vestlige civilisation, som det bl.a. påpeges i David Gress' bog, Velstandens kilder. Omvendt førte centralisering til, at en anden stor civilisation, den kinesiske, stagnerede.
De mange EU-aktivister, som tror, at Europas fremtid kan sikres ved, at det bliver stadig nemmere at træffe politiske beslutninger i Bruxelles med virkning i alle 27 medlemslande, har ikke forstået Europas historie. Politisk ensretning mellem nationerne skabte ikke grundlaget for alle de fremskridt, som Europa har bidraget med - end ikke politisk samarbejde har gjort det. Fremskridtene er kommet af fri handel, forholdsvis fredelig sameksistens indtil Første Verdenskrig og konkurrence mellem landene.
Lad os fortsætte dén linje og sige nej til yderligere centralisering.
Der har været en vis træghed i danske borgerliges accept af det begrædelige faktum, at det europæiske samarbejde er blevet kapret af reformatorer, som mener, at al lykke kommer af mere offentlig regulering, og at den største ulykke er, at der ikke findes en Verdensregering (eller i det mindste en europæisk), som rigtigt kan komme anarkiet mellem nationerne til livs. Tænk, her har vi et område, over hvilket ingen folkevalgt forsamling, ingen embedsmænd, ingen regering kan herske og gennemtvinge fælles standarder, normer og regulativer, fordi landene helt må styre sig selv ... Det går virkelig ikke, det er jo anarki!
Ja, det er det, og tak for det. Europas storhed blev bygget på dette anarki, hvor herskernes magt var indskrænket af det forhold, at landegrænsen ikke lå langt væk, så det var nemt for borgerne at stemme med fødderne, hvis levevilkårene blev for despotiske i deres hjemland. Politisk decentralisering har skabt den vestlige civilisation, som det bl.a. påpeges i David Gress' bog, Velstandens kilder. Omvendt førte centralisering til, at en anden stor civilisation, den kinesiske, stagnerede.
De mange EU-aktivister, som tror, at Europas fremtid kan sikres ved, at det bliver stadig nemmere at træffe politiske beslutninger i Bruxelles med virkning i alle 27 medlemslande, har ikke forstået Europas historie. Politisk ensretning mellem nationerne skabte ikke grundlaget for alle de fremskridt, som Europa har bidraget med - end ikke politisk samarbejde har gjort det. Fremskridtene er kommet af fri handel, forholdsvis fredelig sameksistens indtil Første Verdenskrig og konkurrence mellem landene.
Lad os fortsætte dén linje og sige nej til yderligere centralisering.
