Statsminister Anders Fogh Rasmussen og vicestatsminister Bendt Bendtsen præsenterede torsdag eftermiddag regeringsgrundlaget
Mulighedernes samfund (opkaldt efter en bog fra 1985, skrevet af Bertel Haarder, Per Stig Møller og Tom Høyem) for en ny VK-regering. Det indeholder både roser og tidsler - lad os tage roserne først:
Regeringen vil minsandten sænke skatten på den sidst tjente krone, huhej! Og mærkbart, endda! Dét udspil har vi ventet længe på, men konstant er vi blevet tudet ørerne fulde af regeringen og dens "borgerlige" eftersnakkere om, at den slags kan man ikke gøre, i hvert fald ikke hvis man vil bevare regeringsmagten, så kan man lige så godt aflevere Statsministeriet til Socialdemokraterne på stedet, det siger sig selv, danskerne vil jo ikke have lettet marginalskatterne, det ville være asocialt og bla, bla, bla ... Nu er forslaget kommet på bordet, og stor må overraskelsen være, for det modtages alle steder med kyshånd. Tag den, Ralf Pittelkow og Erik Meier Carlsen! I seks år har I nu, fra hver jeres ophøjede position på angiveligt borgerlige dagblade, analyseret jer frem til, at det her ikke kan lade sig gøre, men borgerligt var det ikke - og altså heller ikke særligt analytisk. Det var vel bare udtryk for jeres egne socialdemokratiske meninger, ikke sandt?
Så til tidslerne: Regeringen mener ikke, at en lettelse af skatten på arbejde kan finansieres via mådehold med de offentlige finanser. Fogh begår derfor et klokkeklart løftebrud, når han midlertidigt vil suspendere skattestoppet, "et vindue" som statsministeren kalder det på nysprog, og forhøje andre skatter for at skaffe pengene. Det er simpelthen for uambitiøst! Indtægterne fra top- og mellemskat udgør kun et par procent af de offentlige finanser, og enhver med blot en smule omløb i hovedet ville så let som at knipse med fingrene kunne finde de småpenge ved at barbere de offentlige udgifter en smule. Den eneste medicin, som er nødvendig at benytte, er en smule sparsommelighed, d'herrer statsmænd!
Hvad angår regeringsgrundlagets ambitioner om at hæve ulandsbistanden og sende EU-forbeholdene til folkeafstemning for at få dem afskaffet, så ville det være glædeligt, hvis vi her på denne plads for en gangs skyld kunne få lejlighed til at rose Dansk Folkeparti for at gøre lidt nytte. Pus dem, Pia, pus!
Regeringen vil minsandten sænke skatten på den sidst tjente krone, huhej! Og mærkbart, endda! Dét udspil har vi ventet længe på, men konstant er vi blevet tudet ørerne fulde af regeringen og dens "borgerlige" eftersnakkere om, at den slags kan man ikke gøre, i hvert fald ikke hvis man vil bevare regeringsmagten, så kan man lige så godt aflevere Statsministeriet til Socialdemokraterne på stedet, det siger sig selv, danskerne vil jo ikke have lettet marginalskatterne, det ville være asocialt og bla, bla, bla ... Nu er forslaget kommet på bordet, og stor må overraskelsen være, for det modtages alle steder med kyshånd. Tag den, Ralf Pittelkow og Erik Meier Carlsen! I seks år har I nu, fra hver jeres ophøjede position på angiveligt borgerlige dagblade, analyseret jer frem til, at det her ikke kan lade sig gøre, men borgerligt var det ikke - og altså heller ikke særligt analytisk. Det var vel bare udtryk for jeres egne socialdemokratiske meninger, ikke sandt?
Så til tidslerne: Regeringen mener ikke, at en lettelse af skatten på arbejde kan finansieres via mådehold med de offentlige finanser. Fogh begår derfor et klokkeklart løftebrud, når han midlertidigt vil suspendere skattestoppet, "et vindue" som statsministeren kalder det på nysprog, og forhøje andre skatter for at skaffe pengene. Det er simpelthen for uambitiøst! Indtægterne fra top- og mellemskat udgør kun et par procent af de offentlige finanser, og enhver med blot en smule omløb i hovedet ville så let som at knipse med fingrene kunne finde de småpenge ved at barbere de offentlige udgifter en smule. Den eneste medicin, som er nødvendig at benytte, er en smule sparsommelighed, d'herrer statsmænd!
Hvad angår regeringsgrundlagets ambitioner om at hæve ulandsbistanden og sende EU-forbeholdene til folkeafstemning for at få dem afskaffet, så ville det være glædeligt, hvis vi her på denne plads for en gangs skyld kunne få lejlighed til at rose Dansk Folkeparti for at gøre lidt nytte. Pus dem, Pia, pus!
