Leder: Bekend kulør!

Der hersker i nogle kredse en frygtelig angst for, at folk skal bekende kulør

Slettet Bruger,

07/05/2008

Der hersker i nogle kredse en frygtelig angst for, at folk skal bekende kulør. I alt for lang tid har man f.eks. diskuteret, om kvindelige muslimske dommere skal have lov at bære tørklæde. Gør de det, så er de ikke "neutrale", har argumentationen lydt. Som om en dommer med tørklæde bliver mere neutral i sit hovede af at få hevet tørklædet af ... Hvorfor skulle hun dog blive det? Det er da for pokker ikke tørklædet, der forhindrer neutraliteten i at trænge ind!

Man har også diskuteret det om journalister og så sent som i går, tirsdag, om skolelærere. Heller ikke de må skilte med deres politiske synspunkter, for så er de ikke "objektive", hævdes det. Så hvis de bevarer deres holdninger som en hemmelighed, så er de objektive? Selvfølgelig ikke. Den, der putter med sine meninger, er nøjagtig lige så subjektiv som den, der rutter med dem. Han skjuler det bare bedre.

Lad os set det i øjnene: Det objektive eller det neutrale menneske findes ikke. Det er et menneskeligt vilkår, at man er subjektiv og partisk i alle livets problemstillinger. Man er farvet af sin baggrund, sine interesser og sine gener. Det gælder også for dommeren, journalisten og skolelæreren, og netop for de tre grupper ville det tværtimod være godt at kende deres baggrund, så vi kunne forholde os til den. Alle, der sidder på den anden side af bordet, den anklagede, medieforbrugeren og eleven, har en klar interesse i at vide så meget som muligt om, med hvilke standpunkter der dømmes, formidles eller undervises.

Det er kun deres arbejdsgivere, der har en interesse i, at disse faggrupper lægger skjul på deres synspunkter. Domstolene vil nødig ud i diskussioner om, hvorvidt deres ansatte måske har tendens til at dømme nogle hårdt og andre mildt, fordi de er farvede af deres egne holdninger. Pressens arbejdsgivere vil gerne bilde mediebrugerne ind, at deres produkt er ren information, ubesmittet af journalisternes egne anskuelser, som ligger væsentligt til venstre for medieforbrugernes. Skolerne har ingen interesse i diskussioner om, hvorvidt lærerne videregiver bestemte livsanskuelser, som forældrene ikke deler, til eleverne.

Men alle vi andre, vi må da klappe i hænderne, når varedeklarationen for meningsdannere og myndighedspersoner lægges åbent frem. Jo tydeligere skrift, jo bedre!

Kilde: