Leder: Arrogance, pamperi eller underslæb?

Slettet Bruger,

22/07/2007

Europaparlamentarikerne får, udover deres løn, frøns og rejsepenge mv., 24.000 kr. i pension om måneden. Af de 24.000 kr. skal de 8.000 kr. betales af egen lomme.

Derudover får hver enkelt medlem ca. 30.000 kr. om måneden til kontorhold. De såkaldte blyantspenge.

Og her er det sjove: der findes ingen kontrol med, hvordan de 30.000 skattefrie kroner bliver brugt. Om de rent faktisk bruges på blyanter eller om de fungerer som en art supplerende indtægt. Dertil kommer at de 8.000 kr. til pensionen, som skal betales af egen lomme, af "administrationsmæssige årsager", som det hedder, bliver trukket fra blyantspengene, og det er så det enkelte medlems ansvar, at sørge for at de bliver tilbagebetalt - til blyantspengene. Og igen er der ingen som helst kontrol med om dette sker.

Af alle 14 danske parlamentarikere er der én gruppe, der skiller sig ud: Socialdemokraterne. Ingen af dem vil, sammen Niels Busk fra Venstre og Mogens Camre fra DF, overfor pressen dokumentere brugen af deres blyantspenge. Derudover er de en eneste gruppe af danske europaparlamentarikere, der ved afstemningen om den såkaldte Staes-betænkning, konsekvent stemte imod forskellige kontrolforanstaltninger, til at sikre at der ikke bliver begået underslæb med pensionsmidlerne.

De noget vandende forklaringer var, at det var en svipser, jeg var uopmærksom osv. Og ja, det er sikkert muligt at være uopmærksom, i en enkelt eller to afstemninger, men her var tale om seks(!) afstemninger, hvor socialdemokraterne som de eneste af de danske parlamentarikere konsekvent stemte i mod. Altså seks svipsere.

I morges blev de alle ringet op af 180Grader.dk Vi ville gerne forklare dem, hvad de havde stemt om, og hvad de havde stemt. Det kunne måske for hukommelsen på gled. Men ikke én af dem har returneret vores opkald.

Man er selvfølgelig ikke skyldig fordi ikke vil fremlægge dokumentation for sine blyantspenge overfor pressen, eller fordi man ikke kan huske hvad man har stemt, eller fordi man konsekvent kæmper for, at offentligheden ikke skal have indsigt i, hvordan de forvalter vores tillid, eller fordi man ikke ønsker at forklare sig til en borgerlig netavis.

Det er svært at se, hvorledes vælgerne kan have tillid til en folkevalgt, der så konsekvent arbejder for, at vi andre ikke skal kunne kontrollere, om vedkommende begår svindel. Lad os håbe, vælgernes hukommelse strækker sig til næste parlamentsvalg.


Kilde: