Tre chefredaktører kaster sig nu over Jyllands-Postens politiske kommentator, Ralf Pittelkow, fordi hans kone, Karen Jespersen, er kommet ind i regeringen. "Så kan man i hvert fald ikke tale om en objektiv analyse," siger Ekstra Bladets nye chefredaktør, Poul Madsen, der aldrig har været tynget af noget stort intellekt. Den konkurrerende letvægter på B.T., Arne Ullum, uddyber: "Jeg håber ikke, jeg har nogle ansatte, der er i stand til at behandle deres ægtefælle journalistisk objektivt. Jeg håber ærligt talt, at folk har et så varmt følelsesmæssigt forhold til deres ægtefæller, at de handler irrationelt i forhold til dem." Arne Ullums egen rationalitet blev udstillet under Messerschmidt-sagen, hvor der i brede dele af befolkningen var bekymring for, om han var på vej mod en psykiatrisk diagnose, når han med opspilede øjne igen og igen messede, at DF-folketingsmedlemmet havde fortjent at blive hængt ud som nazisympatissør, fordi han havde afsunget "Deutschland, Deutschland über Alles".
Objektivitet i pressen er et begreb, som intet nogenlunde begavet menneske vil vove at opholde som en målsætning. Det lader sig simpelthen ikke gøre! Journalister er mennesker som alle andre og derfor dybt subjektive i alt, hvad de gør. Ekstra Bladet er subjektivt fra ende til anden, B.T. er det samme, TV-Avisen, Berlingske Tidende, Radioavisen, 180Grader.dk - alle medier er subjektive. De skriver om de ting, de finder interessante - ud fra gennemført subjektive kriterier. De giver ordet til mennesker, som de uvælger til offentlig omtale - helt subjektivt. De analyserer på døgnets begivenheder og lægger vægt på forskellige forklaringer - igen subjektivt.
Ralf Pittelkow var ikke objektiv, før Karen Jespersen blev minister, og det er han heller ikke nu. Men han er stadig en dygtig politisk kommentator, som tænker langt mere selvstændigt end f.eks. Berlingske Tidendes Thomas Larsen og Politikens Peter Mogensen, der i højere grad er afhængige af at blive fodret af ministre og folketingsmedlemmer for at skrive med et minimum af dybde. Og det bliver den politiske analyse sandt for dyden ikke mere objektiv af! Den bliver blot infiltreret af politikernes subjektivitet.
Hvis man endelig skulle kritisere Jyllands-Posten for noget i forbindelse med Ralf Pittelkows ansættelse, så ville det være mere på sin plads at påpege det mærkværdige i, at en avis, der ifølge sin fundats redigeres på baggrund af en liberal subjektivitet, i så mange år har haft en højrefløjssocialdemokrat som Ralf Pittelkow til at sidde på den centrale plads som politisk kommentator. Det har givet det besynderlige resultat, at Jyllands-Posten på lederplads har kritiseret Anders Fogh Rasmussens regering for at føre for socialdemokratisk politik, mens avisens mest udfarende medarbejder i tv har fortalt, hvorfor regeringens kurs er den eneste saliggørende. På den måde har Pittelkow medvirket til at støtte Venstres omdannelse til et parti, der ikke har et eneste liberalt princip så kært, at det vil kæmpe for det.
Her har Jyllands-Posten helt åbenlyst svigtet den subjektivitet, som avisen blev grundlagt for at bakke op om.
Objektivitet i pressen er et begreb, som intet nogenlunde begavet menneske vil vove at opholde som en målsætning. Det lader sig simpelthen ikke gøre! Journalister er mennesker som alle andre og derfor dybt subjektive i alt, hvad de gør. Ekstra Bladet er subjektivt fra ende til anden, B.T. er det samme, TV-Avisen, Berlingske Tidende, Radioavisen, 180Grader.dk - alle medier er subjektive. De skriver om de ting, de finder interessante - ud fra gennemført subjektive kriterier. De giver ordet til mennesker, som de uvælger til offentlig omtale - helt subjektivt. De analyserer på døgnets begivenheder og lægger vægt på forskellige forklaringer - igen subjektivt.
Ralf Pittelkow var ikke objektiv, før Karen Jespersen blev minister, og det er han heller ikke nu. Men han er stadig en dygtig politisk kommentator, som tænker langt mere selvstændigt end f.eks. Berlingske Tidendes Thomas Larsen og Politikens Peter Mogensen, der i højere grad er afhængige af at blive fodret af ministre og folketingsmedlemmer for at skrive med et minimum af dybde. Og det bliver den politiske analyse sandt for dyden ikke mere objektiv af! Den bliver blot infiltreret af politikernes subjektivitet.
Hvis man endelig skulle kritisere Jyllands-Posten for noget i forbindelse med Ralf Pittelkows ansættelse, så ville det være mere på sin plads at påpege det mærkværdige i, at en avis, der ifølge sin fundats redigeres på baggrund af en liberal subjektivitet, i så mange år har haft en højrefløjssocialdemokrat som Ralf Pittelkow til at sidde på den centrale plads som politisk kommentator. Det har givet det besynderlige resultat, at Jyllands-Posten på lederplads har kritiseret Anders Fogh Rasmussens regering for at føre for socialdemokratisk politik, mens avisens mest udfarende medarbejder i tv har fortalt, hvorfor regeringens kurs er den eneste saliggørende. På den måde har Pittelkow medvirket til at støtte Venstres omdannelse til et parti, der ikke har et eneste liberalt princip så kært, at det vil kæmpe for det.
Her har Jyllands-Posten helt åbenlyst svigtet den subjektivitet, som avisen blev grundlagt for at bakke op om.
