Løkke overtræder sin egen rygelov

Finansminister Lars Løkke Rasmussen var som sundhedsminister ophavsmand til den rygelov, som forbyder rygning på arbejdspladser og restaurationer u...

Slettet Bruger,

27/03/2008

Finansminister Lars Løkke Rasmussen var som sundhedsminister ophavsmand til den rygelov, som forbyder rygning på arbejdspladser og restaurationer uden særskilte rygelokaler. Men når han holder møder, så bryder han ofte loven selv erfarer Jyllands-Posten fra kilder på Christiansborg.

Bl.a. har Lars Løkke Rasmussen røget på sit ministerkontor, selvom han tidligere har udlagt rygeloven sådan, at det ikke er tilladt, medmindre der aldrig kommer andre medarbejdere på kontoret.

Overfor Jyllands-Posten oplyser Løkke, at han røg på sit kontor i Sundhedsministeriet, før rygeloven trådte i kraft, og at han har røget på kontoret i Finansministeriet.

"Ja, jeg har røget, og det gør jeg ikke mere," siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

Et ministerkontor er præget af hektisk aktivitet og et rend af assistenter og embedsmænd. Lars Løkke Rasmussens rygning på kontoret er dermed i klokkeklar modstrid med hans egen udlægning af loven. I forbindelse med sidste års debat om Folketingets rygeregler udtalte Lars Løkke Rasmussen om MF'ernes mulighed for at ryge på enkeltmandskontorer:

"Kun de folketingsmedlemmer, som burer sig inde på kontoret, kan ryge der. De kan aldrig holde møder på kontoret, de skal altid selv hente kaffe og selv gå hen til sekretæren i stedet for at kalde sekretæren hen til sig."

I dag ønsker Lars Løkke Rasmussen ikke at oplyse om han altid selv har hentet sin kaffe og aldrig kaldt sekretæren ind til sig. Alligevel hævder han, at han ikke med sin rygning på ministerkontoret har brudt rygeloven.

"Der står i loven, at det er op til hver enkelt arbejdsplads selv at definere en skriftlig rygepolitik, som skal afgrænse, hvor enkeltmandskontorerne er," siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: