Kunne politimord være undgået?

Slettet Bruger,

24/10/2007

Peter Øvig Knudsens hævder i sin nye bog, "Blekingegade-banden - Den hårde kerne", at Justitsministeriet i 1983 forhindrede udlevering af to palæstinensere fra terrororganisationen PFLP. De to var blevet anholdt i Frankrig med 6 millioner danske kroner, som de havde røvet tre uger tidligere i Danske Bank i Lyngby. Frygten for befrielses- eller gengældelsesaktioner fik forhindrede udlevering, men forhindrede dermed også at PET og Lyngby Politi kunne foretage en kobling mellem de to og medlemmerne af Blekingegade-banden, som man allerede dengang havde mistanke til.

"Vi skal have klarlagt, om det er korrekt, at der skete nogle studehandler mellem Danmark og Frankrig vedrørende de palæstinensiske terrorister," siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Dansk Folkepartis Peter Skaarup til dr.dk.

Den manglende udlevering kan altså have givet Blekingegade-banden frit spillerum til at fortsætte deres forbrydelser til støtte for PFLP. Forbrydelser, der fik sin tragiske kulmination i 1988, da politimanden Jesper Egtved Hansen blev dræbt under et røveri på Købmagergade Postkontor.

"Vi tager sagen op med justitsministeren. Det er helt afgørende at få et opgør med fortiden i forhold til, hvilke konsekvenser det havde, at man tilsyneladende var eftergivende overfor den gruppe, der hed Blekingegade-banden," siger Peter Skaarup

Manden bag bogen og de nye oplysninger er ikke i tvivl. Det er skandaløst, når politiske hensyn er vigtigere end at opklare forbrydelser af så alvorlig karakter.

"Specielt når vi nu ved, hvad den gruppe senere fik på samvittigheden, siger han," siger Peter Øvig Knudsen ifølge dr.dk.

Medlemmer af Blekingegade-banden modtog op til ti års fængsel for deres forbrydelser.

[email protected]

Kilde: