Kunder anholdt knivbevæbnet røver

Slettet Bruger,

04/09/2007

Resolut indgriben fra kunder i en Fakta-butik i Islev i Storkøbenhavn fik i går placeret en knivbevæbnet røver bag tremmer.

Røveren, en yngre mand, gik kort før lukketid ind i Fakta-butikken, hvor han med kniven truede sig til et større pengebeløb, som han selv tog fra kassen, skriver Ritzaus Bureau.

De ansatte udgjorde ikke noget problem for røveren, men han glemte at holde øje med kunderne.

"Da han forlod forretningen, stod nogle af kunderne på lur. De vristede kniven fra røveren og holdt ham, til politiet nåede frem," fortæller vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.

[email protected]

Kilde: