Kunde anholdt bankrøver

En bankrøver kom ikke langt med de penge, som han fredag kort før kl

Slettet Bruger,

05/04/2008

En bankrøver kom ikke langt med de penge, som han fredag kort før kl. 16 røvede i en Sydbank-filial i Augustenborg. Han blev nemlig anholdt af en kunde i banken, skriver JydskeVestkysten.

Michael Voldsted Lund, der var politiets indsatsleder fredag, fortæller:

"Kort før lukketid kom røveren ind i banken og gik direkte hen til en kvindelig bankassistent og sagde 'penge'. Han havde en pistol med, som han truede hende med. Imidlertid var der en mandlig kunde i banken, som så det og hurtigt blev klar over, at pistolen ikke var ægte, men var en softgun. Kunden, der er en trofast kunde i 50'erne, begyndte at skælde røveren ud ganske voldsomt, så røveren begyndte at blive nervøs. Det lykkedes alligevel røveren at true den kvindelige ansatte til at åbne kassen, som røveren tog et endnu ukendt beløb fra. Derefter løb han ud af banken i retning mod Augustenborg-Hallen," siger Michael Voldsted Lund og fortsætter:

"Men kunden løb efter røveren, som undervejs tabte en del af pengesedlerne, der flagrede i vinden. På boldbanen lykkedes det kunden at overmande røveren, og straks efter kom en fodboldtræner til og hjalp til med at holde manden fast."

Den anholdte, der er kendt i forvejen af politiet, fremstilles i grundlovsforhør lørdag.

[email protected]

Kilde: