Kristian Jensen vil stoppe skattely i udlandet

Tysklands forsøg på at få EU til at presse skattely som Liechtenstein og Monaco til at slække på bankhemmeligheden får fuld opbakning af den danske...

Slettet Bruger,

04/03/2008

Tysklands forsøg på at få EU til at presse skattely som Liechtenstein og Monaco til at slække på bankhemmeligheden får fuld opbakning af den danske skatteminister, Kristian Jensen, der ikke se med milde øjne på danskere, som vil gemme deres spareskillinger for ham.

"Vi vil lægge et fornyet pres på Liechstenstein og andre skattely om at indgå i en formaliseret udveksling af oplysninger, for det er jo ikke holdbart i længden at være afhængige af tilfældigt og eventuelt stjålne oplysninger," siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten med henvisning til kundeoplysninger, som er kommet frem fra LGT-Bank i Liechtenstein.

Tysklands finansminister Peer Steinbrück opfordrer sine kollegaer til at bakke op om et nyt initiativ, der skal tvinge Schweiz, Liechstenstein, Monaco og Andorra til at samarbejde fuldstændig med skattemyndighederne i EU-landene, skriver dagbladet Børsen.

Peer Steinbrück har arbejdet på at stramme et tre år gammelt EU-direktiv, som har tvunget skattely til at sende en udbytteskat på 15 procent af rentetilskrivninger af konti i skattely videre til de EU-lande, hvor kontohaverne bor.

Med det nye forslag lægger Tyskland op til, at kravet om information om renter skal udvides til at omfatte alle former for udbytte og kapitalgevinster, og samtidig skal skattelyene forpligtes til at oplyse identiteten på de personer, der har formuer gemt af vejen.

[email protected]

Kilde: