Krav om skærpede straffe for hjemmerøverier

Antallet af hjemmerøverier fortsætter med at eksplodere

Slettet Bruger,

09/02/2008

Antallet af hjemmerøverier fortsætter med at eksplodere. Siden maj sidste år har politiet registreret 26 tilfælde over hele landet, halvdelen af dem i år. Og det får nu Christianborgs retspolitikere til at kræve handling. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. Sent torsdag aften blev et ægtepar i Harken ved Aalborg truet med pistol i deres hjem.

"Den type røverier hører til blandt de meget grove former for kriminalitet. Efter min mening bør det være en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når et røveri foregår i et privat hjem," siger justitsminister Lene Espersen til Nordjyske Stiftstidende.

Men ændringerne skal ikke blot ske i retssalene. Folketinget bør have strafferammen og indføre en minimumsstraf på fire år. Det foreslår Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

"Lene Espersens forslag er ikke tilstrækkeligt. Vi ønsker at sende et fuldstændig utvetydigt signal til den type kriminelle om, at vi ikke vil finde os i de frygtelige hjemmerøverier," siger Peter Skaarup til Nordjyske Stiftstidende.

[email protected]

Kilde: