Kræftbehandling i centrum på landsråd

Slettet Bruger,

29/09/2007

Det kan godt være, at mange indstillinger fra baglandet går på lavere skat. Men den konservative ledelse, synes åbenbart, at det har fyldt nok. Der skal andre ting i spil. For eksempel sundhedsvæsenet og særligt kræftbehandlngen. Det skriver Ritzau.

"Det er helt klart, at der kommer længere lys på skattespørgsmålet nu. Vi har ikke forladt visionen om, at skatten på den sidst tjente krone skal ned på 50 procent. Men det hovedtema, jeg går til landsråd med, er, at kræftbehandling får førsteprioritet for de Konservative i det kommende år. Vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, og så skal forebyggelse fylde meget," lyder Bendtsens bud på, hvad der bør præge debatten på weekendens landsråd.

Værdier er et nøgleord for Bendtsens landsråd. Dem skal der fokuseres mere på, også de værdier, der er vores nationale egenart.

"Vi skal ikke være bange for at stå ved vores danske værdier, og vi skal passe på, at vi hele tiden bærer vores kulturarv videre. Jeg går ikke ind for at adskille stat og kirke, som nogen gør. Dansk demokrati bygger på vores kristne kulturarv. Og det må mennesker, der vil være i Danmark, respektere og acceptere," fastslår Bendtsen.

Baglandet overhalet af virkeligheden
Den konservative partiformand bliver dog nødt til at acceptere, at baglandet møder med fire indstillinger om lavere skat, landsrådet skal tage stilling til. Formandens støtte kan det skattelettelsesivrige bagland imidlertid kigge langt efter.

"Jeg vil sige det sådan, at det vil vi nedsætte en gruppe til at se på. De her indstillinger er fra før, skatteaftalen blev indgået. Så de er overhalet af virkeligheden," mener Bendtsen.

[email protected]

Kilde: