Konservative siger ja til indgriben mod tørklæder i skolen

Et forslag om at "frabede" piger at gå med tørklæde i skolerne i Svendborg Kommune møder opbakning fra de Konservatives integrationsordfører, Helle...

Slettet Bruger,

31/03/2008

Et forslag om at "frabede" piger at gå med tørklæde i skolerne i Svendborg Kommune møder opbakning fra de Konservatives integrationsordfører, Helle Sjelle.

"Det er helt rimeligt, at myndighederne henstiller, at små piger ikke dækkes til med tørklæder, hvis det i konkrete tilfælde går ud over integrationen og pigernes kontakt med deres kammerater," siger Helle Sjelle til Ritzaus Buerau.

Forslaget er kommet fra Ny Alliances byrådsmedlem i Svendborg, Medhat Khattab, og det behandles på et byrådsmøde tirsdag.

"Hvis det går ud over barnets indlæring og fysiske udfoldelse at være tildækket af et tørklæde, så er det helt rimeligt, at skolen med kommunal opbakning kan bede forældrene om at løsne knuden," siger Helle Sjelle.

Også Ny Alliances formand, Naser Khader, er tilhænger af forslaget, så længe det ikke fører til et forbud.

"Det gør ondt mit hjerte, at se en seksårig pige med tørklæde, men jeg er ikke overbevist om at et egentligt forbud er vejen frem. God integration skaber vi gennem holdningsbearbejdelse og ikke gennem forbud," siger han til Ritzau.

[email protected]

Kilde: