Konservative overgiver sig i værelseskamp

Slettet Bruger,

29/11/2007

De Konservative har nu accepeteret at rykke fra deres gamle gruppeværelse på Christiansborg til et nyt lokale på den anden side af gangen, hvor SF hidtil har boet. SF overtager de Konservatives værelse.

Det var pengene, der fik gruppeformand Helge Adam Møller til at bide i det sure æble - alternativet var nemlig, at SF's gruppeværelse skulle ombygges for 300.000 kroner for at få plads til partiets svulmende folketimgsgruppe.

"Skatteyderne skal naturligvis ikke betale en mindre formue for, at vi konservative kan beholde vores gamle gruppeværelse. Derfor bytter vi med SF. Vi er jo partiet, der først og fremmest står for økonomisk ansvarlighed - både når det gælder landet, og også når det gælder Christiansborg," siger Helge Adam Møller til Ritzaus Bureau.

SF sagde efter valget, at partiet gerne vil overtage de Konservatives gruppeværelse, der er større end SF's. Ved valget gik SF frem fra 11 til 23 folketingsmedlemmer og er dermed større end de Konservative med 18 medlemmer.

[email protected]

Kilde: