Konservativ kritik af farvefotos i avis

Slettet Bruger,

09/10/2007

33 gange har den ansete, tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung bragt billeder på forsiden, siden avisens fødsel i 1949, seneste gang var ved pavevalget i 2005. Altså lige indtil i fredags, hvor den konservative bastion blev nedbrudt til fordel for nymodens tendenser, så som at have foto fast på forsiden og ikke længere at skrive lederens overskrift med gotiske bogstaver. Det medbringer rasende læsere, skriver aftenposten.no

Den billedløse forside signalerer eksklusivitet, og den nye stil er "en normalisering nedad", skriver en kommentator i ugeavisen Die Zeit.

Avisen har tidligere modtaget anklager om "vulgarisering" og "vild farvebrug". Det var da man indførte røde rammer om historierne på forsiden.

Frankfurter Allgemeine Zeitung anses for en af de førende aviser inden for politik og kultur i Europa. Avisens konservatisme kan blandt andet læses i en udtalelse fra en af avisens medarbejdere til Der Spiegel:

"Jeg har aldrig forandret mig, det har kun verden omkring mig."

Den hypermoderne relancering sker som en konsekvens af en mangeårig oplagsnedgang. Frankfurter Allgemeine Zeitung udkommer i dag i et oplag på 360.000.

[email protected]

Kilde: