Konservativ PM nede "Down under"

Slettet Bruger,

24/11/2007

Der stod kænguru på menuen, da det konservative landsråd for nylig bød på mad fra konservativt ledede lande. Havde mødet fundet sted nu, måtte medlemmerne have undværet pungdyr på menuen. Den konservative premierminister John Howard har nemlig erkendt sit nederlag ved det australske parlamentsvalg. Han har ringet til Labourlederen Kevin Rudd og lykønsket ham med en "overbevisende sejr". Det skriver BBC News.

Opringningen blev foretaget inden valgresultatet var endeligt. Men med mere end 20 af de i alt 150 valgkredse tilbage manglede Labour blot 4 kredse for at nå de 76 mandater, der giver flertal i det australske underhus.

For at gøre nederlaget totalt for Howard, der ellers kunne have sin femte periode som premierminister, måtte han også erkende, at det var "meget sandsynligt", at han måtte se sig slået i sin egen Bennelong-valgkreds, hvorfra han er kommet i parlamentet ved 13 valg i træk de seneste 33 år. En situation sammenlignelig med den Per Stig Møller stod i i 1998, da han som konservativ partiformand mistede sit kredsmandat på Frederiksberg.

I Australien er der dog ingen tillægsmandater til at redde Howard, der dermed kan være på vej ud af politik. Hans nederlag tillægges modvind i befolkning over Howards holdnig til Irak-krig og Kyoto-aftale kombineret med en almen træthed efter 11 års uafbrudt styre.

[email protected]

Kilde: