Kommune søger medarbejder: Du skal tælle de ansatte på rådhuset

Af Ole Birk OlesenDer er meget arbejde, der skal gøre på et rådhus, og derfor skal der naturligvis også være mange ansatte

Slettet Bruger,

24/04/2008

Af Ole Birk Olesen

Der er meget arbejde, der skal gøre på et rådhus, og derfor skal der naturligvis også være mange ansatte. Men i Hillerød Kommune har man nu fået et helt nyt behov: En midlertid ansat skal tælle de øvrige ansatte, fremgår det af et kommunalt jobopslag.

"Hillerød Kommunes har fået nyt rådhus, hvor man har indført 'flydende arbejdspladser', hvor hver afdeling har fået tildelt en andel af skriveborde," indledes jobbeskrivelsen, som fortsætter: "Din opgave består i at registrere medarbejderne rundt om på rådhuset, dvs. tælle hvor mange der er til stede ved de forskellige skriveborde, i mødelokaler osv. Du tager udgangspunkt i et kort over rådhuset og en række forskellige farvekoder. Der vil være en grundig introduktion til opgaven den første dag."

At tælle de ansatte er trods alt en overskuelig opgave, så den menes at kunne løses på to uger af en studerende, men så kræves det også, at vedkommende er "hurtig og præcis på tasterne".

Hillerød Kommune har betalt rekruteringsfirmaet Moment for at finde den efterspurgte medarbejderoptæller.

[email protected]

Kilde: