Kollegaer: Løkke husker forkert om frynsekultur

"Tiden var en anden dengang", undskyldte Lars Løkke Rasmussen sig med, da det kom frem, at han i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt hav...

Slettet Bruger,

20/03/2008

"Tiden var en anden dengang", undskyldte Lars Løkke Rasmussen sig med, da det kom frem, at han i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt havde forlystet sig på natklubber og kasinoer, og havde købt cigaretter og spiritus på - alt sammen på skatteydernes regning.

Men flere tidligere amtsborgmestrer mener ikke "at tiden var en anden", skriver politiken.dk.

"Den skik hørte altså allerede op i 1980'erne," siger tidligere amtsborgmester i Vestsjællands Amt Søren Eriksen (S) til politiken.dk.

En øl til maden
Søren Eriksen var amtsborgmester i 12 år i alt, fra 1986-1990 og igen fra 1994-2002. Han husker, at man allerede i begyndelsen af 1990'erne stoppede udskejelserne i stil med dem, Lars Løkke Rasmussen førte ud i livet som amtsborgmester efter 1998.

"Vi kunne godt spise en middag og få en øl til maden, men når vi forlod stedet, var det for egen regning. Der blev hverken betalt entre på diskoteker eller købt cigaretter, selvfølgelig gjorde der ikke det," siger Søren Eriksen.

Ikke en del af kulturen
Orla Hav (S), tidligere amtsborgmester i Nordjyllands Amt, mener heller ikke at udskejelser for skatterydernes penge var en del af tiden i slutningen af 90'erne.

"Der var ikke nogen kultur med, at man bare købte bajere og smøger på skatteydernes regning. Det var ikke normen, der var gældende," siger Orla Hav.

Heller ikke fra Lars Løkkes partifæller finder han opbakning. Tidligere amtsborgmester i Ringkjøbing Amt, Knud Munk Nielsen (V), medgiver godt nok, at tiden var en anden for 10 år siden, men at det ikke var kutyme at købe alkohol og cigaretter på skatteydernes regning.

Og det syn på tiden for han opbakning af fra Kristian Ebbensgaard (V) tidligere amtsborgmester i Roskilde Amt og Otto Herskind Jørgensen (V), der var amtsborgmester i Vejle Amt.

[email protected]

Kilde: