Klarhed om bortførelsessag

Slettet Bruger,

04/12/2007

Der er nu et mindre ubesvaret spørgsmål i sagen om en 21-årig kvinde, der natten til lørdag blev bortført og forsøgt voldtaget. Politiet fastslår, at kærestens forklaring passer bedre med sporene end kvindens egen, skriver jp.dk.

"Dagen i går var den, hvor vi prøvede at få et overblik over, hvad der var sket. Og da lagde vi os fast på, at den unge mands forklaring var vores udgangspunkt for, hvordan det var foregået. For vi kan også se, at der har været nogen på Hulvejen," siger leder af lokalpolitiet i Holstebro Jens Christensen til jp.dk.

Natten til lørdag opsøgte en 20-årig mand politiet for at anmelde bortførelsen af hans kæreste. De to unge mennesker havde været ude at gå ved Hulvejen i Holstebro, da de blev overfaldet af en gruppe udenlandsk udseende mænd. Kvinden blev slæbt ind i en bil og kørt væk, lød mandens forklaring.

Uheldig drejning på køretur
Lørdag dukkede kvinden op ved et hus øst for Holstebro, stærkt forslået. En lægeundersøgelse viste, at hun var forsøgt voldtaget, men at voldtægten ikke var fuldbyrdet. Først i går var det muligt for politiet at få hendes vidneudsagn, og ifølge hende havde forløbet været et ganske andet.

Kvinden forklarede, at hun sammen med en veninde havde modtaget et lift fra nogle udenlandsk udseende mænd. På et tidspunkt havde veninden forladt bilen, hvorefter kørelejligheden udviklede sig til en bortførelsessag.

Chokeret og forslået
Men den forklaring vælger politiet at se bort fra, bl.a. fordi pigens veninde ikke selv kan bekræfte historien. Jens Kristensen slår dog fast, at man ikke har nogen grund til at betvivle kvindens troværdighed.

"Kvindens veninde har ikke kunnet bekræfte, at de skulle være kørt sammen inde fra midtbyen, og det gør, at forklaringen ikke er særlig sandsynlig. Hun er formentlig så chokeret og forslået, kombineret med at hun har indtaget alkohol, at hun ikke husker, hvad der er sket," siger han til jp.dk.

Han fortæller, at en anden mand blev overfaldet samme sted blot 40 minutter inden kæresteparret. Manden havde held til at flygte, men beskrev gerningsmændene som østeuropæsisk udseende.

[email protected]

Kilde: