Karen Jespersen vil lave ligestillings-gabestok for virksomheder

Forslaget er ikke så drastisk som andres forslag om tvangopløsning af virksomheder, der ikke når bestemte kvoter for kvinder i bestyrelserne, men l...

Slettet Bruger,

30/03/2008

Forslaget er ikke så drastisk som andres forslag om tvangopløsning af virksomheder, der ikke når bestemte kvoter for kvinder i bestyrelserne, men ligestillingsminister Karen Jespersen (V) er aligevel parat til af hænge virksomheder ud på nettet, der ikke har tilstrækkelig mange kvinder på ledende poster. Det skriver Politiken i dag.

Karen Jespersen vil have danske virksomheder og offentlige institutioner til at skrive under på et nyt ligestillingscharter, der skal forpligte virksomhederne til at arbejde for flere kvinder i ledelsen.

"Tallene har stået i stampe i alt for mange år. Nu forsøger vi med dette frivillige alternativ. Jeg er sikker på, at det bliver en milepæl," siger Karen Jespersen til Politiken.

Ministeren har i samarbejde med fem private virksomheder og fem offentlige organisationer udviklet en strategi på syv punkter for at få flere kvinder ind i ledelsen af Danmark. De ti virksomheder og organisationer har allerede skrevet under, og målet er at få 90 mere med inden 2010.

Virksomhederne får tre måneder til at udvikle en strategi, som de skal sende ind til Ligestillingsministeriet.

"Men det stopper ikke der," fastslår ministeren, der agter at tjekke virksomhedernes resultater hvert tredje år. Lever de ikke op til deres egen målsætning, bliver de hængt til tørre på ministeriets hjemmeside.

Hun afviser dog kvoter med henvisning til, at hun helst vil vælges på sine kompetance. Alligevel igangsætter hun dette firvillige initiativ, der skal få virksomheder til at forfremme kvinder - fordi de er kvinder.

[email protected]

Kilde: