K: Fyr chefen for homo-OL

Afsløringen forleden af at homo-OL's direktør Uffe Elbæk for skattepenge befandt sig i Texas til en venindes bryllup bør få konsekvenser

Slettet Bruger,

11/04/2008

Afsløringen forleden af at homo-OL's direktør Uffe Elbæk for skattepenge befandt sig i Texas til en venindes bryllup bør få konsekvenser. Det mener Det Konservative Folkeparti ifølge Nyhedsavisen.

"Jeg har ikke længere tillid til ledelsen, der tydeligvis ikke har de fornødne kompetencer. Vi må have den skiftet ud," siger den konservative Peter Schlüter til Nyhedsavisen.

Københavns Kommune har spenderet 23 millioner kroner på World Outgames. Penge, der ud over at være gået til en bryllupstur også har givet Elbæks ven nære ven Jørgen Smidstrup en indtægt for at lave grafisk arbejde til arrangementet, lige som kommunikationsbureauet Prime Time, hvor Elbæks søn er ansat, har fået opgaver for legene. Trods dette erklærer Venstres kulturborgmester Pia Allerslev fortsat sin tillid til Uffe Elbæk.

"Der er ikke kommet noget frem, der får mig til at vakle. Hvis der skulle komme mere frem, må vi se på det," siger Allerslev til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: