Jørgen Poulsen-sag får indsamlere til at takke nej til Røde Kors

Tidligere generalsekretær Jørgen Poulsens gyldne håndtryk kostede ikke kun Røde Kors 750

Slettet Bruger,

05/10/2008

Tidligere generalsekretær Jørgen Poulsens gyldne håndtryk kostede ikke kun Røde Kors 750.000 kr., men også 10 pct. af deres indsamlere. Det skriver Jyllands-Posten.

"På nuværende tidspunkt har vi omkring 10 pct. færre indsamlere end sidste år. Og der er ingen tvivl om, at der er nogle, som er blevet vrede på Røde Kors på grund af Jørgen Poulsen-sagen. Der er flere, som siger, at de ikke gider samle ind i år på grund af det," siger Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl til Jyllands-Posten.

Poulsen-sagen
Da daværende generalsekretær Jørgen Poulsen blev valgt ind i Folketinget for Ny Alliance mente han, at han havde krav på et fratrædelses- og pensionsbeløb på 2 mio. kr. fra Røde Kors. Røde Kors indgik et forlig med Poulsen, som resulterede i en udbetaling på 750.000 kr. til folketingspolitikeren. Det har tydeligvis skuffet en betragtelig del af Røde Kors' frivillige indsamlere, der derfor ikke længere ønsker at hjælpe organisationen.

Jørgen Poulsen er i dag medlem af Det Radikale Venstre.

Ikke eneste årsag
Anders Ladekarl mener dog ikke, at Poulsen-sagen er den eneste årsag til, at antallet af indsamlere er faldet med 10 pct. Der mangler også en medieeksponeret katastrofe til at drive indsamlingen.

"Folk vil gerne se præcist, hvad det er, som de samler ind til. Og det er altid lettere at få folk, hvis der lige har været en katastrofe, eller hvis der er en lige rundt om hjørnet. Etiopien, som er et af de områder, vi støtter, har ikke været i medierne i lang tid," siger han til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: