Iransk minister mødt af protester

Slettet Bruger,

07/05/2007

"Ned med den Islamiske Republik Iran" og "Morder" var nogle af de slagord, den Iranske udenrigsminister, Manoucher Mottaki, blev mødt med, da han i dag skulle tale ved Det Udenrigspolitiske Institut i Stockholm. Det skriver Svenska Dagbladet i dag.

Demonstranterne havde blokeret indgangen til Instituttet, men det lykkedes politiet at rydde pladsen foran indgangen. Demonstrationerne forløb uden voldelige optøjer.

Som vi fortalte tidligere i dag, havde flere svenske organisationer opfordret den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, til at benytte besøget til at tage afstand fra Irans behandling af kvinder og homoseksuelle og regimets manglende accept af ytringsfriheden. Men ingen af organisationerne tog afstand fra selve mødet.

Det gør til gengæld den svenske eksil-iraner Mahil Lipour fra Komitéen til forsvar for iranske kvinders rettigheder. Hun fortæller til Svenska Dagbladet, at flere tusinde kvinder, lærere og arbejdere er blevet mishandlet og dræbt de seneste måneder.

"I dag mishandles kvinder på gaden på grund af deres påklædning. Det er et diktatur, og det er et apartheid-regime, der styrer landet," siger hun til Svenska Dagbladet:

"Det var en fejl at invitere Mottaki, men når han er her, skal Blidt og Olofsson (sveriges vice-statsminister, red.) diskutere menneskerettigheder med ham."

Kilde: